KØB PLUS!

Kristian Jensen får nyt job

Den tidligere skatteminister bliver ny statsrevisor. Han afløser partifælle.

Venstres gruppeformand Kristian Jensen (V) har fået endnu et job - han bliver ny statsrevisor for Venstre, oplyser TV/MIDT-VEST.

Udnævnelsen kommer efter partifællen Peter Christensen oven på ministerrokaden er rykket op i Venstre-hierakiet som ny skatteminister.

Statsrevisorerne er valgt for fire år af gangen. Sidste der var valg, var 1. oktober 2010, så Kristian Jensen kan altså se frem til næsten fire år på den betroede post. Stillingen nyder nemlig særlig beskyttelse og statsrevisorerne fratræder typisk kun op midt i valgperioden, hvis de får tilbudt et bedre job.

Løn-bonus

- Man kan ikke afsættes som statsrevisor. Man er beskyttet i stillingen, da det også kan være en post, hvor man er nødt til at kritisere regeringen, fortæller sekretariatschefen for statsrevisorerne Gitte Korff til TV/MIDT-VEST.

Kristian Jensen blev vraget som skatteminister i februar 2010. Han er i dag formand for venstres folketingsgruppe og var ind til tirsdag suppleant til posten som venstres statsrevisor.

Venstre jubler over tvivlernes støtte

Jobbet som statrevisor giver knap 300.000 ekstra i lønningsposen til Kristian Jensen. Ny suppleant er Ellen Trane Nørby (V), der også er ny politisk ordfører fro venstre.

Læs også: