Et flertal i Folketinget vil sammen med regeringen give Københavns Universitet grønt lys til at kræve et karaktersnit på mindst 6 for at blive optaget på kvote 1. Det vil højne kvaliteten af uddannelserne, lyder det fra flere sider.
Københavns Universitet (KU) vil indføre krav om, at kommende studerende skal have mindst 6 i karaktergennemsnit for at blive optaget på kvote 1.
Således er regeringen og et flertal i Folketinget klar til at fremstille et lovforslag i slutningen af denne måned, der gør det muligt for universiteterne at indføre minimumskarakterkrav på bacheloruddannelser på kvote 1, uden at de samtidig skal stille samme krav på kvote 2.
Dermed bliver KU det første af de otte universiteter, der indfører et generelt minimumskarakterkrav. Et krav, der ifølge prorektor Lykke Friis er »nødvendigt, da vi har behov for at løfte kvaliteten«.
Kravet kan tidligst blive indført fra 2018. Men ville det være blevet indført sidste år, ville det have påvirket små 11 procent – eller cirka 850 af de studerende, der blev optaget på KU i sommeren 2015. 35 ud af sidste års 82 bacheloruddannelser havde ingen adgangsbegrænsning eller en adgangskvotient under 6. KU optog i 2015 cirka 7.600 nye studerende. Dertil kom flere tusinde internationale studerende og kandidatstuderende fra andre universiteter.
Lykke Friis vurderer umiddelbart, at kravet ikke vil betyde, at der bliver uddannet færre bachelorer på KU. I stedet vil de studerende, der bliver optaget, være mere motiverede, og dermed vil frafaldet i løbet af de første tre studieår være mindre.
»Der vil være nogle, der ikke længere vil kunne komme ind på kvote 1, men er de særligt motiverede, vil de kunne søge gennem kvote 2,« siger hun.
Klart signal
»Det her er også et klart signal om, at på alle studier på KU, uanset at nogle af dem ikke har haft adgangskrav, stiller vi store faglige krav.«
KU optager i dag i gennemsnit omkring 90 procent af de studerende på kvote 1. Men det varierer dog »fra fagområde til fagområde«, som prorektoren udtrykker det. Hun tilføjer, at enkelte studier vil forblive uden adgangskrav. Det er geografi og geoinformatik, geologi-geoscience, landskabsarkitektur og teologi.
Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) kalder det »rigtig, rigtig fint, at KU nu vil indføre adgangskrav«. »Det er nødvendigt med krav. Der en bevidsthed om, at det kræver noget at komme ind,« siger han.
Afviser social slagside
Ministeren afviser, at minimumskarakterkrav på kvote 1 kan ramme socialt skævt og gå ud over social mobilitet. Han henviser til gengæld til en undersøgelse fra sidste år foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut EVA, der dokumenterer »vigtigheden af karakterkrav«. Af undersøgelsen fremgår bl.a., at »studerende med et karaktergennemsnit på 4 har en dobbelt så stor risiko for at falde fra på første år af deres uddannelse som studerende med et gennemsnit på 10«.
Vil du opfordre andre universiteter til at gøre som KU?
»Det væsentlige er, at universiteterne fremmer de studiekulturer, læringsformer og studiefremdrift, der virker bedst for dem. Derfor skal der være fleksibilitet i optaget. Nogle vil måske gøre mere ud af optagelsessamtaler. Der er ikke en one size fits all,« siger Esben Lunde Larsen.
Samme melding kommer fra uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen. Men, tilføjer hun, minimumskravet »behøver ikke nødvendigvis at være 6 i snit«.
»Man får signaleret, at det kræver noget at studere her,« siger hun.
Og man får bedre kandidater til erhvervslivet?
»Ja, det vil give dygtigere studerende,« vurderer hun.
Andre universiteter følger med
På Aarhus Universitet er der planer om at indføre et krav om mindst 7 i karaktergennemsnit i studentereksamen og på matematik på A-niveau fra 2017 eller 2018 for at blive optaget på datalogi, IT og fysik. Det har universitet fået dispensation til at gøre. Hvis kommende studerende ikke opfylder kravene, kan de i stedet forsøge at komme ind via en optagelsesprøve. Fra 2017 kommer samme optagelsesregler til at gælde på de naturvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet (SDU).
