Krav om SAP-undersøgelse

PET mener, at Socialistisk Arbejderparti (SAP) stod bag ulovligheder i 1980'erne og 90'erne. Politisk flertal kræver en undersøgelse af anklagen.

Mens et flertal uden om VK-regeringen planlægger en undersøgelse af efterretningstjenestens viden om Blekingegadebanden, indrager partierne nu en ny bande i den kommende undersøgelse: Den såkaldte SAP-bande.

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vil have afklaret, om det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP) i slutningen af 1980'erne og starten af 90'erne ikke blot overvejede en befrielsesaktion af Blekingegadebanden men også stod bag indsmuglingen af 175 mennesker. Og i givet fald hvorfor Politiets Efterretningstjeneste (PET) tilsyneladende aldrig fortalte politiet om de kriminelle handlinger.

Ifølge formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), er det nødvendigt at komme til bunds i de opsigtvækkende anklager som nævnes i PET-Kommissionens rapport.

- I dag er det påstand mod påstand. Derfor skal det undersøges, hvorfor danske myndigheder af ukendte årsager tilsyneladende undlod at tage strafferetslige initiativer. Det er en alvorlig sag, hvis der er blevet smuglet illegale personer ind i Danmark, siger Peter Skaarup

Når justitsministeren den 3. februar har indkaldt partierne til en drøftelse af Blekingegadeundersøgelsen, vil han derfor blive mødt af det nye krav. Ifølge Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, skal undersøgelsens kommissorium gøres så bredt, at netop sager som SAP-banden også kan blive endevendt.

- I dag kan jeg jo ikke afvise, at der er ting og sager som ligger uden for min fatteevne, siger Karen Hækkerup.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: