Krag byder modkandidat velkommen i kampen

SFerne har nu et klart valg, lyder det fra sundhedsminister Astrid Krag, efter Annette Vilhelmsen er gået ind i kampen om at blive SFs nye formand.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der indtil søndag eftermiddag var den eneste officielle kandidat til posten som SFs formand, byder Annette Vilhelmsen (SF) velkommen i kampen om formandsposten.

- Det er godt, at Annette her til aften har meldt sig som formandskandidat. Nu har medlemmerne et klart valg, siger Astrid Krag, der tidligere på ugen - efter flere dages betænkning - officielt meldte sig klar til at gå efter formandsposten.

Astrid Krag ser frem til en konstruktiv debat med sin modkandidat.

- Jeg kender Annette som en sød og dygtig kollega, og jeg glæder mig meget til de næste ugers ture rundt i landet til partiforeningerne med konstruktiv debat, siger Astrid Krag.

Astrid Krag bliver betragtet som SF-ledelsens foretrukne kandidat, mens Annette Vilhelmsen, der blandt andet er SFs erhvervsordfører, hører til den røde fløj i SF.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her