Helle Thorning-Schmidt er ikke længere det navn, der først dukker op, når de europæiske ledere skal pege på EUs næste formand for det europæiske råd, vurderer Berlingskes Tyskland-korrespondent.

På lørdag skal de europæiske stats- og regeringschefer endnu en gang forsøge at få den store kabale om EUs topposter til at gå op.

Men det ser ikke længere ud som om, at Helle Thorning-Schmidt (S) er det kort, der bliver trukket først, når det gælder besættelsen af formandsposten for Det Europæiske Råd, vurderer Jesper Thobo-Carlsen, der er Berlingskes korrespondent i Tyskland.

»Jeg tror, man må sige, hun er gået fra at være - om ikke favorit - så en af de to topfavoritter - til at være en outsider. Man kan ikke konkludere, at hun er ude af løbet, men sådan som det ser ud, tegner der sig et billede af Italiens udenrigsminister, Federica Mogherini, som udenrigsrepræsentant og Tusk som rådsformand. De vigtigste lande orienterer sig af forskellige grunde mod en kabale uden Thorning,« forklarer han.

Ifølge den britiske avis The Guardian får den danske statsminister ikke længere opbakning fra den britiske regering, der har stor interesse i ikke at få placeret en supereuropæer på formandsposten, da den nye formand kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til briternes forestående afstemning om landets medlemskab af EU. Derfor har Thorning hidtil været spiselig for briterne, men efter en samtale mellem den britiske premierminister David Cameron og Polens premierminister Donald Tusk, er sidstnævnte nu angiveligt briternes foretrukne mand til posten. Det skyldes, skriver The Guardian, at Tusk og Cameron er blevet enige om at sende mere magt tilbage til EUs medlemslande.

Og da den socialdemokratiske italiener Federica Mogherini ser ud til at kunne besætte den anden store EU-post som udenrigsrepræsentant, mener de østeuropæiske EU-lande ganske enkelt ikke, at det også skal være en socialdemokrat, der sætter sig på formandsposten til Rådet, forklarer Jesper Thobo-Carlsen.

»Thorning var favorit, da det så ud som om, at det var en østeuropæisk borgerlig, der skulle være udenrigsrepræsentant. Så ville det nemlig passe perfekt med en socialdemokratisk vesteuropæer på den anden post, og der havde Thorning mange af de kvaliteter, der skulle til, blandt andet at Storbritannien gerne ville have hende. For at de østeuropæiske stats- og regeringschefer kan acceptere Mogherini, så er det meget sandsynligt, at de skal have lov til at besætte den anden post med en fra et østeuropæisk land for at få skabt en regional balance,« siger han.

Hvordan Europas stærke kvinde, Angela Merkel, ser på Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd er ifølge Berlingskes korrespondent usikkert, men de har et godt forhold, og samtidig kan udsigten til at få opbakning fra briterne ganske givet få Merkel til at stryge Thorning fra sin favoritliste, vurderer han.

»Der er ikke kommet noget ud, men umiddelbart vil det passe Merkel udmærket. Hun og Tusk har et godt personligt forhold, og Polen er et stort naboland, der er meget bevidst om, hvilken særlig rolle Tyskland har i Europa. Og Merkel er faktisk modstander af at overstatsliggøre samarbejdet, hun trækker gerne politikområder tilbage til nationalstaterne, eksempelvis på udenrigsområdet, hvor hun ikke ønsker en stærk europæisk udenrigspolitik. Og hvis hun samtidig kan holde Storbritannien inde, sådan som hun går meget op i, så tror jeg ikke, hun vil have noget imod Tusk,« forklarer Jesper Thobo-Carlsen.