Ungdomshuset i København afholdt den 1. marts 2017 en demonstration, der udviklede sig til uroligheder mellem demonstranter og politi.
Ungdomshuset i København afholdt den 1. marts 2017 en demonstration, der udviklede sig til uroligheder mellem demonstranter og politi. Foto: Asger Ladefoged

Dansk Folkepartis er dybt uenig med Enhedslisten om fremtiden for Ungdomshuset i Københavns nordvestkvarter efter urolighederne onsdag aftan.

Københavns Kommune støtter hvert år Ungdomshuset på Dortheavej med over en million kroner.

Men skal urolighederne sætte en stopper for støtten? BT Debat har spurgt de to partier.

Uroligheder i forbindelse med 10 året for rydningen af Ungdomsh

Borgmester: Vi kan ikke støtte et hus, hvis der planlægges ting derinde, som er på den forkerte side af loven.

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti:

»Det, vi har set, bør få konsekvenser i forhold til Ungdomshuset. Vi kan ikke have, at skatteborgerne stiller et gratis hus til rådighed og giver et tilskud på 1,5 millioner kroner til aktiviteter i huset, hvis de aktiviteter udmunder i så voldsomme ødelæggelser og stenkast mod politiet. Det duer ikke set med mine øjne. Og stod det til mig og Dansk Folkeparti, ville vi fjerne tilskuddet.«

»Men jeg har ikke nogen forhåbning om, at det sker. For der har gennem de sidste ti år, siden det nye ungdomshus blev oprettet, været et rødt flertal på Københavns Rådhus, som kontinuerligt har støttet op om de aktiviteter, der er foregået der. Jeg synes, det er synd og ærgerligt. For vi kan ikke have et hus, hvor vi understøtter, at der planlægges ting, som er på den forkerte side af loven.«

1

»Det er fuldstændigt legitimt at have de holdninger, vi har lyst til. Og der skal være plads til at diskutere, demonstrere og ytre sig. Men vi skal respektere demokratiet og den lovgivning, der er i landet. Det nytter ikke noget, at vi stiller et hus til rådighed, hvor unge risikerer at blive trukket i en ekstremistisk retning. Foregår det i Ungdomshuset, er vi nødt til at trække tilskuddet fra kommunens side.«

Enhedslisten: Vi kan ikke straffe en hel bevægelse for ni menneskers hærværk

Anne Mette Omø Carlsen, medlem af borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten:

»Der er ni mennesker, der er blevet anholdt i en demonstration. Det skal et helt hus og en hel bevægelse ikke straffes for. Det er tosset, at man vil fjerne støtten til et helt hus på den baggrund. Der er indgået en bred budgetaftale i Borgerrepræsentationen, og jeg ser reaktionen som symbolpolitik og valgkamp.«

»Det er ikke ansvarligt over for byen og Nørrebro at være så hurtigt ude. Man skal tage det roligt og lade politiet gøre det arbejde, der er behov for. Og så skal vi ikke lade det gå ud over en stor gruppe unge, der bruger et hus. Man skal have lidt is i maven.«

»Det er rigtig ærgerligt og dumt, at der blev smadret banker og begået hærværk. Jeg bor selv på Nørrebro, og det er ikke i orden at smadre min bydel.«

uh

»Men som politiker kan man være med til at skabe mere eller mindre ballade. Lige nu synes jeg, der er nogen, der er med til at opildne til noget, som der ikke er grund til. Dansk Folkeparti og Carl Christian Ebbesen går ind for, at alt, der stikker en smule ud, er kreativt og ikke handler om smørrebrød og Grøn Tuborg, skal væk. Og dette er et belejligt tidspunkt for ham at gentage, hvad han hele tiden har ment.«

SMS

Hitter på Facebook