Flere vil bryde med Venstre

Konservative overvejer at forlade regeringen

Det kan blive nødvendigt med en plads udenfor regeringen for K, mener flere af partiets folketingsmedlemmer.

Flere Konservative åbner for, at partiet måske skal forlade VK-regeringen efter næste valg.

Deres udtalelser kommer efter, at justitsminister Lars Barfoed åbner for muligheden lørdag i Politiken, selv om han siden har fastslået, at partiet går til valg på en genvalgt VK-regering. Det er hverken et angreb på Lene Espersen eller partiets taktik, understreger han.

- Jeg har udtrykkeligt sagt til Politiken og er da også citeret for, at konservative går til valg næste gang på at fortsætte VK-regeringen. Jeg har også sagt det selvfølgelige, at vi altid må vurdere, om vi får størst indflydelse i eller uden for en regering, siger Lars Barfoed.

Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose mener også, at partiets placering afhænger af, hvor man får mest af sin politik igennem.

- Det, tror jeg, vil være i en regering, men hvis det af mærkelige grunde ikke skulle være tilfældet, så er det ikke et problem at stå uden for en regering. For os handler det ikke om ministerbiler, men om politik, siger hun politiken.dk.

Partiets boligordfører Daniel Rugholm er enig.

- Vi går til valg på et VK-mandat, men så må vi se til den tid, om det også er i en regering, at vi får mest indflydelse. For selvfølgelig kan man også få indflydelse ved at sidde uden for en regering. Se bare på Dansk Folkeparti, siger han.

De Konservatives formand i Esbjerg, Finn Bruun, mener, at partiets ministre bindes af regeringsgrundlaget til at tie.

- Det er på tide, at De Konservative får frie rammer til at melde ud og derfor bliver støtteparti for en kommende borgerlige regering, siger Finn Bruun.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: