Den kommunale økonomi styres i stadig højere grad af øremærkede puljer, der indskrænker det lokale selvstyre, spilder skattekroner i bureaukrati og gør den økonomiske planlægning sværere.

Puljestyringen er gået alt for vidt. Så klar er meldingen fra flere borgmestre, skriver avisen Kommunen.

Siden 2011 er der afsat 127 forskellige puljer i forbindelse med finanslovaftaler og aftaler om kommunernes økonomi. Det viser en oversigt udarbejdet af Finansministeriet tilbage i foråret. I alt er der afsat knap 25 milliarder kroner i løbet af de fire år, og langt størsteparten er direkte målrettet kommuner og kommunale aktiviteter. Men den statslige styring indskrænker friheden og muligheden for at prioritere ude i kommunerne, mener en række borgmestre.

»Det er et meget stort angreb på det kommunale selvstyre og i sidste ende en nedgørelse af evnen til at prioritere ude i kommunerne,« siger Sorøs borgmester, Gert Jørgensen (K), til Kommunen.

I Læsø har man af flere omgange helt fravalgt at søge puljer, fordi det simpelthen er spild af borgernes penge, at op mod en tredjedel af midlerne går op i administration og dokumentation, fortæller borgmester Tobias Birch Johansen (V).

»Vi har ældre, der takker nej til et bad, fordi de simpelthen går i opløsning, hvis de skal bades mere. Og så skal vi alligevel brug flere penge på det. Det er fuldstændig galimatias, for vi havde haft rigtig god gavn af de penge, hvis vi havde kunnet forvalte dem, som vi ville,« siger han

110 af de 127 puljer, der er afsat siden 2011, er ansøgningspuljer, der kræver, at man som kommune ansøger om pengene og samtidig ofte forpligter sig til at dokumentere, at man rent faktisk bruger pengene til det, de er tilegnet. Det medfører unødigt bureaukrati og koster samfundet millioner af kroner.

»Det betyder, at der bliver færre midler til rådighed til at levere den konkrete service over for borgerne,« siger kommunalforsker Kurt Houlberg, der er programchef i KORA, Det Nationale Institut For Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Samtidig er puljerne i sig selv ikke nødvendigvis noget særlig godt redskab til at forbedre kvaliteten af velfærden.

»Det er en meget ineffektiv måde at bruge de offentlige midler på. Det er helt grotesk, når man tænker på, at der er så få offentlige midler,« siger han.

Også professor ved Institut for Økonomi & Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh finder det problematisk, at kommunerne presses til at bruge flere ressourcer til at søge puljer og forsøge at planlægge økonomien efter, hvor der bliver tilføjet eller fjernet statslige særtilskud.

»Det giver jo ingen mening, at man i kommunerne beskæftiger sig med at forsøge at navigere i et politisk opportunt landskab og ansætter folk, der skal lave lobbyarbejde på Christiansborg,« siger han.

BNB