Regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen tørrer ekstraregningen af på kommunerne, viser notater.

Et historisk antal flygtninge kommer i disse måneder til Danmark. I november satte antallet rekord med ca. 4.500 asylansøgere, og det store antal asylansøgere betyder et massivt pres på kommunerne, der både skal finde boliger og integrere de mange mennesker.

Som kompensation for den store kommunale byrde er aftalen, at kommunerne holdes økonomisk skadesfri. Derfor har regeringen netop afsat 11 mia. kr. i 2016 til at håndtere de mange asylansøgere. Det fremgår af det netop offentliggjorte ændringsforslag for finansloven for 2016.

Men som BT i dag kan afsløre, er kommunernes reelle udgifter nu langt højere end den pose penge, staten kompenserer kommunerne med. Og det faktum at udgifterne for det store asylboom i praksis bliver tørret af på kommunerne, får nu Kommunernes Landsforening (KL) til at advare finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Har aldrig været meningen

»Det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle betale for den her udfordring. Grundkonceptet har altid været, at kommunerne udfører opgaven, mens staten betaler. Og det er også derfor vi har bedt regeringen om, at det bliver regnet ordentligt igennem,« siger Martin Damm, der er formand for KL og Venstremand.

BT har blandt andet fået indsigt i to notater fra Helsingør og Allerød Kommuner, der sætter tal på kommunernes udfordringer. For Allerød Kommunes vedkommende viser tallene, at de 130 flygtninge samt familiesammenføringer, som kommunen forventer i 2015 og 2016, kommer til at koste kommunen 135,6 mio. kr. i 2015 og 2016. Med i regnskabet er også flygtningene fra tidligere år, som fortsat har flygtningestatus.

Men kommunen får kun kompenseret 94 millioner af staten i særlige tilskud og udligningsordninger samt refusioner.

Altså har kommunen en nettoudgift på 41,6 millioner kroner i 2015 og 2016.

Kæmpe udfordring

»Det er en kæmpe udfordring for os. Den påtager vi os selvfølgelig at løse, så vi får en god integrationsproces. Men der er ingen tvivl om, at staten tørrer en stor del af regningen af på kommunerne. Jeg mener ikke, at det er en kommunal opgave at finansiere så meget af den samlede regning,« siger den konservative borgmester i Allerød Kommune Jørgen Johansen.

»Det betyder jo besparelser på velfærden. Vi har sparet på kollektiv trafik og busser, på ældreområdet og på skoleområdet. Og vi har også sparet rigtig mange penge på administration. Så vi har været hele vejen rundt for at finde pengene,« siger han.

Udgifterne dækker blandt andet over integrationsydelse, danskundervisning, udgifter til lægehjælp, tandlægeudgifter, mentorordninger, fripladser i vuggestuer og børnehaver, modtagerklasser, tilskud til møbler og skoletransport. Derudover er der også udgifter til at etablere midlertidige boliger (kommunen har bygget pavilloner) samt hoteludgifter, når der er akutte boligproblemer.

Og Allerød Kommune er langtfra alene. Helsingør Kommune har netop udarbejdet et notat, der også kaster lys over, hvor store udgifter kommunen har. Og notatet viser, at Helsingør Kommune i 2016 har et minus på 9,5 millioner i flygtninge-regnskabet, fordi de statslige refusioner ikke rækker til at dække udgifterne på 24,4 mio. kr. ,som integrationsindsatsen vurderes at koste.

»Udgifterne er et kæmpe problem, for vi har samtidig stigende udgifter på sundhedsområdet. Det betyder, at vi er nødt til at finde besparelser andre steder. Og det går ud over serviceniveauet i kommunen, fordi der bliver færre til at betjene borgerne,« siger den konservative borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær.

Andre kommuner - blandt andre Faaborg Midtfyn Kommune - er i gang med at få overblik over udgifterne.

I KL bekræfter man, at det ser ud til, at en del af regningen tørres af på kommunerne.

»Det er et kompliceret regnestykke, men der er ingen tvivl om, at integrationen er en stor belastning for kommunerne. For det første er der alt det praktiske med at finde boliger, sproglærere, pædagoger. Og så har vi også en klar fornemmelse af, at regnestykket ikke passer, og at kommunerne har flere udgifter end det, som de bliver kompenseret for af staten,« siger Martin Damm.

Ekstraordinær situation

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender i et skriftligt svar til BT, at kommunerne har udfordringer:

»Kommunerne bliver kompenseret direkte for en lang række udgifter forbundet med håndteringen af asylansøgere, mens andre udgifter som f.eks. skolegang og ældrepleje skal afholdes inden for bloktilskuddet.

Vi er dog klar over, at der er tale om en ekstraordinær situation, og derfor er der også både i 2015 og 2016 blevet tilført 325 mio. kr. ekstra til dette område i kommunerne. Derudover er KL og regeringen enige om at gennemføre et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet.

Vi afventer fortsat dette arbejde,« skriver han.