Flygtninge af visse nationaliteter er upopulære hos kommunerne, når Udlændingestyrelsen skal placere dem rundt omkring i landet. En række kommuner skriver tydeligt, at de helst undgår at modtage visse grupper. Det advarer kritikere mod.
Integrationsloven fastslår tydeligt, at man ikke må skelne mellem nationaliteter på mennesker, der har brug for hjælp. Alligevel har nogle kommuner en slags minuslister over visse befolkningsgrupper, som de ikke ønsker visiteret til deres område.
Det gælder blandt andet Haderslev, Skive og Brønderslev, der alle udpeger tjetjenere, som en gruppe man gerne vil undgå. Det skriver Berlingske.
»Haderslev Kommune kan ikke rumme flere tjetjenere,« skriver kommunen i et såkaldt prioriteringsskema til Udlændingestyrelsen.
»Vi har ikke gruppen og ønsker den heller ikke på baggrund af de erfaringer, de omkringliggende kommuner oplever,« skriver Brønderslev Kommune.
Skive Kommune ønsker heller ikke flere tjetjenere:
»Vi har dårlige erfaringer med integration af tjetjenere. Vi har i øjeblikket en del tjetjenere i Skive Kommune, men hovedparten har vist sig svære at integrere, og flere er flyttet fra kommunen.«
Også etniske romaer fra det tidligere Jugoslavien vælges fra.
»Sønderborg Kommune ønsker, at der sker et ophør af visitation af Roma-flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med baggrund i humanitær opholdstilladelse,« skriver kommunen til Udlændingestyrelsen.
Ønskerne fremgår af en aktindsigt fra Udlændingestyrelsen. Hvert år beder styrelsen kommuner om ønsker til nationaliteter og persongrupper. Det sker for at bygge videre på gode erfaringer med eksempelvis modersmålsundervisning eller tolkebistand til specifikke grupper. Men nogle kommuners integrationsmedarbejdere benytter også lejligheden til at udpege nationaliteter og befolkningsgrupper, man gerne vil undgå.
Men det skal man lade være med, advarer blandt andet Røde Kors.
»Jeg vil gerne sige, at der er ingen, der må blive siet fra. Det må ikke ende som halvracisme, når regnestykket skal gå op,« siger generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl.
Han bakkes op af Nanna Margrethe Krusaa, der er teamleder for etnicitet på Institut for Menneskerettigheder:
»Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, hvordan de omtaler etniske minoritetsgrupper, således at kommunerne ikke bidrager til, at en gruppe stigmatiseres.«
Advokat med speciale i udlændingeret og ligebehandling Bjørn Dilou Jacobsen vurderer, at kommunerne går for langt.
»Man må som udgangspunkt aldrig forskelsbehandle direkte på grund af race eller etnicitet. Når man forskelsbehandler indirekte, så skal det være sagligt og proportionalt, og der kan man ikke bruge et argument om, at nogle er besværlige at integrere. Det er at skære en befolkningsgruppe over en kam,« siger han.
Borgmestrene i Brønderslev, Sønderborg, Haderslev og Skive afviser, at der foregår diskrimination i kommunerne og bakker op om deres administrationers udmeldinger. Hos KL påpeger konsulent Sara Lindberg, at kommunerne blot sender deres ønsker.
»Man skal huske på, at det her er ønsker og ikke et krav. Udlændingestyrelsen kan jo gøre, som de vil. Men man bør tage det som ærlig snak. Man kan forestille sig, at det vil være hensigtsmæssigt, at den type udlændinge, som i nogle kommuner opleves som »svære«, kan komme et andet sted hen, hvor der er mere velvilje. Kommunerne kommer med deres præferencer for at opnå det bedst mulige integrationsforløb både for kommunen og for flygtningen,« siger hun.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, opfatter også kommunernes svar som udtryk for, at de ønsker at løse opgaven bedst muligt, og han tror ikke, at der ligger en »negativ sorteringsmekanisme« bag deres svar.
Udlændingestyrelsens souschef, Dorte Lohmann Kjærgaard, afviser klart, at man i styrelsen tager højde for kommunernes minusliste, hvad angår nationalitet.
Danmark har modtaget mange flere asylansøgere og flygtninge i 2014 end oprindeligt ventet. »Kommunekvoten« – antallet af flygtninge, der visiteres til kommunerne – er steget fra 4.400 og ender på 6.000 ved årets udgang.
Udlændingestyrelsen ved også allerede nu, at antallet af flygtninge til visitation i kommunerne næste år bliver højere end de oprindeligt udmeldte 4.000 personer.
