Her til og ikke meget længere. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som Udvalget om særlige rådgivere - den såkaldte spindoktor-kommission - offentliggør torsdag. Udvalget advarer i betænkningen mod, at regeringens ministre ansætter flere spindoktorer. Af betænkningen fremgår det, at det »væsentligt at understrege, at et større antal særlige rådgivere pr. minister vil kunne forrykke den nuværende balance mellem den rådgivning, ministeren modtager fra de særlige rådgivere, og den rådgivning, ministeren modtager fra det faste embedsværk«. I Danmark værner man om et system med et neutralt embedsværk og få politisk udpegede embedsmænd og spindoktorer. Kommissionen kalder det en glidebane, hvis en regering vælger at ansætte flere særlige rådgivere i ministerierne, end den har i dag.

- Med et større antal særlige rådgivere pr. minister vil der således kunne blive tale om en glidende udvikling i retning af et anderledes centraladministrativt system svarende til systemer med politiske kabinetter, statssekretærer, viceministre, skriver kommissionen.

Kommissionen blev nedsat, da et flertal i Folketinget uden om regeringen rejste kritik af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) brød med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) princip om maksimalt én særlig rådgiver per minister. I Thornings regering er det således muligt for ministre i de magtfulde koordinations- og økonomiudvalg at rekruttere ikke én men to særlige rådgivere.

Kommissionen, der har højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen, mener dog ikke, at det er problematisk, at den nuværende regerings ministre har op til to særlige rådgivere hver.

- Samlet er det udvalgets opfattelse, at en minister kan have gode grunde til at ønske at ansætte en særlig rådgiver, samt at systemet i ministerierne med 1-2 særlige rådgivere ved siden af det almindelige embedsværk i almindelighed har fungeret tilfredsstillende, konkluderer rapporten.

Kommissionen mener, at særlige rådgivere er »en styrke« i ministerierne, fordi de ifølge rapporten er med til at beskytte det neutrale embedsværk mod at havne i en gråzone, hvor der er brug for, at embedsmændene leverer en ikke-neutral rådgivning.

Kommissionens betænkning er den tredje i rækken siden 1998, hvor man første gang nedfældede regler for ansættelsen af de særlige rådgivere.