Som formand for Folketinget er Pia Kjærsgaard ikke den samlende figur, vi traditionelt har haft i spidsen af vores folkestyre. Hun spreder mere, end hun samler, lyder kritikken, og hun bliver ved med at kaste sig ind på den politiske kampplads, som da hun var formand for Dansk Folkeparti. Det er ikke alene uhørt for en formand for Folketinget. Det er også uklogt. Det mener to politiske kommentatorer, bt.dk har talt med.

Det vakte opsigt, da Folketingets formand tidligere på måneden i manges øje ikke kunne sige ordentligt tillykke til Helle Thorning-Schmidt, da den tidligere statsminister fik et topjob i Red Barnet i London og derfor forlader dansk politik.

»Men hvordan vil jeg beskrive hende? Meget ambitiøs, men det gik jo ikke, som hun gerne selv ville have, det skulle gå,« lød afskedssalutten fra Formanden.

I denne uge skabte det voldsom debat, ikke mindst på de sociale medier, da Pia Kjærsgaard i forbindelse med vedtagelsen af den omskridte 'smykkelov', udtalte sin forargelse over de karikaturtegninger, som flere britiske medier har bragt. Formanden sagde, at The Guardian, som havde bragt en tegning af statsminister Lars Løkke som nazist, burde trække tegningen tilbage og sige undskyld.

En udtalelse, som folkedybet ikke var sene til at tolke som hyklerisk set i lyset af samme Kjærsgaards forsvar for Muhammed-tegninger i ytringsfrihedens navn.

bt.dk har spurgt to politiske kommentatorer, BT's politiske kommentator Søs Marie Serup og Jarl Cordua fra Radio23syv, om hvordan de tolker Pia Kjærsgaards udtalelser.

Begge kommentatorer angriber ikke indholdet i det, Pia Kjærsgaard sagde om tegningerne. De hæfter sig ved, at hun selv understreger, at hun for det første ikke stille krav om noget, og at hun ikke opfordrer til hverken boycot eller forsøger at få den danske regering til at lægge pres på den britiske ditto for at få tegningerne fjernet. Men de medgiver begge to, at hun risikerer at blive opfattet som hyklerisk.

Derimod undrer de sig meget over, at hun - som Folketingets formand - overhovedet udtaler sig i sagen.

»Folketingets formand bør mane til samling. Træde et skridt tilbage. Hun skal være kampleder i stedet for at engagere sig i slagsmålet. Hun bruger formandsposten som platform til at kaste sig frådende ind på kamppladsen som værdikriger ved enhver given lejlighed, som et menigt medlem af Folketinget ville gøre. Det er kritisabelt.«

Det siger Jarl Cordua, som mener, at Kjærsgaard har misforstået opgaven som formand.

»Det er vel første gang, siden enevælden blev afskaffet, at man bruger posten som parlamentsformand som platform til at bedrive polemik. Det var ikke det, der var meningen, da man valgte hende som formand,« understreger han.

Traditionelt udtaler Folketingets formand sig om mere overordnede emner, der for eksempel handler om den måde, parlamentet arbejder på, om medlemmernes arbejdsvilkår, om tonen i debatten og den slags.

Helt fra starten har Pia Kjærsgaard anlagt en anden stil, og det giver hende problemer, mener BTs Søs Marie Serup.

»I Danmark er der en stolt tradition for, at selv om der har været uenighed og sågar afstemninger om, hvem der skulle have formandsposten, når først folk sad der, så betragtede hele Folketinget formanden som deres repræsentant, deres tillidsmand, deres leder. Det er bestemt ikke tilfældet med Pia Kjærsgaard. Hun er på mange måder en spreder mere end en samler, og hun gør klogt i snart at få samling på indtrykket,« siger Søs Marie Serup, som opfordrer Pia Kjærsgaard til at lægge stilen helt om.

»Hun er nødt til at lægge bånd på sig selv. Det der med at komme med umiddelbare holdninger, som er baseret på følelser, som er reelle og meget Pia Kjærsgaard, det går ikke i den rolle, hun har nu. Det er en post, hvor man i den grad skal tænke sig om og veje sine ord på en guldvægt,« siger Serup.

»Hun skal tillægge sig et meget mere diplomatisk sprog. Hun skal se sig selv som hele Folketingets tillidsmand i stedet for som leder. Formelt set ER hun leder, men (som formand, red.) er det klogere at se sig selv som tillidsmand, for så er man hele tiden opmærksom på, at man skal søge at få opbakning i sig bagland. Og nu er hendes bagland ikke længere Dansk Folkeparti og dets vælgere. Nu er baglandet alle medlemmer af Folketinget,« siger Søs Marie Serup.

BTs politiske kommentator peger på, at det især for en tidligere leder af Dansk Folkeparti ville være klogt at træde ekstra varsomt på formandsposten.

»Pia Kjærsgaard kommer på en eller anden måde ud i sagerne, så de bliver politiske. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Hun gør sig åben for en masse kritik, og noget er det er faktisk berettiget,« understreger hun.

»Et af de store problemer for Pia Kjærsgaard i rollen som formand er, at hun hele tiden bliver læst, som om hun er tilbage i en politikerrolle og ikke optræder som tillidsmand som hele Folketinget. Hun har ikke selv givet os en vejledning til, hvordan vi skal forstå hende i den nye rolle. For selvfølge kan hun vælge at udfylde rollen på en anden måde end sine forgængere, men så skal hun fortæller os, hvordan vi skal forstå hende. Det har hun ikke gjort, og derfor tolker vi hende i den rolle, hvor vi plejer at se Folketingets formand, og der passer hun ikke ind.«

Pia Kjærsgaard mener, at kritikken er fuldstændigt ude af proportioner.

»Jeg bestræber mig meget på at være retfærdig og på at få et godt forhold til alle – på trods af forskellige politiske overbevisninger. Jeg tror ikke helt, at kommentatorerne ved, hvordan det egentlig foregår herinde (På Christiansborg, red.),« siger hun til BT.

Folketingets formand mener faktisk, at hun har været god til at holde sig ude af flere debatter.

»Tænk på, hvad der foregår i øjeblikket, og mens jeg har været formand. Der er meget jeg har blandet mig udenom. Der har været mange værdipolitike emner og så var der også folkevandringen, som jeg har holdt mig fuldstændigt ude af,« siger hun og påpeger, at nogle kritikere måske i forvejen havde en negativ indstilling til hende som Folketingets formand.

»Jeg føler, der er en hel del, som kun læser og hører det, de vil. Det bliver blæst op på et niveau, hvor der slet ikke hører hjemme. Det er en kendsgerning, at der er flere, som synes, det er forkert, jeg sidder i stolen.«

Desuden mener formanden, at der også har været rigeligt med kritik af hendes forgængere. Heriblandt Mogens Lykketoft, der kom i krydsilden i forbindelse med Israel og Palæstina.