Med et selvsikkert forsvar for regeringens politik viste Margrethe Vestager over for partifællerne, hvorfor hun er vinderen i regeringen, siger Thomas Larsen.
- Margrethe Vestager har tænkt sig at holde fast i styrepinden og ændrer ikke kurs i den økonomiske politik. Det faktum bør SF’s kommende leder, Astrid Krag, tage bestik af. Ellers risikerer Krag og SF at udløse konfrontationer i regeringen, som partiet med sikkerhed vil tabe.
Kritiker på Radikalt landsmøde: 'Vi mangler det sociale'
Læs også: Vestager: Bedrevidende, ulidelige og selvfede. Sådan er det jo
Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes kommentator, Thomas Larsen, efter at Margrethe Vestager lørdag formiddag leverede et stålsat forsvar for regeringens økonomiske strategi på de Radikales landsmøde.
Her talte Vestager også om behovet for at opstille en stribe socialpolitiske målsætninger parallelt med regeringens økonomiske mål. Men bundlinjen for den radikale leder er, at regeringen skal fastholde linjen i den økonomiske politik, og Vestager fastholdt også sin støtte til den dagpengereform, som skaber store frustrationer i SF.
I forhold til den sprængfarlige debat om de arbejdsløse, som står til at ryge ud af dagpengesystemet fra årsskiftet, fastholdt Vestager sin støtte til reformen. Hun pegede på, at flere ledige finder arbejde, når dagpengeretten er ved at være opbrugt.
Ifølge Thomas Larsen er det Vestagers pointe, at det aldrig må blive regeringens opgave at fastholde folk på offentligt forsørgelse.
- Regeringen skal derimod arbejde målrettet for at skabe forudsætninger for job. Hvilket igen kræver stram budgetstyring og reformer, og den besked bør SFerne lytte efter. Vestager vil ikke gå på kompromis med ansvarligheden for SFs skyld. Og det vil Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon heller ikke, siger Thomas Larsen.
Berlingskes kommentator hæfter sig ved, at Vestager i sin tale understregede, at det også internt i regeringen kræver sammenhold og stålsathed at bringe Danmark på ret kurs.
- Den bemærkning tror jeg også, at især SFerne skal lytte efter. Vestager har ikke meget til overs for de SFere, som kommer med solomeldinger og forsøger at udfordre regeringens linje, sådan som f.eks. SFs næstformand Mattias Tesfaye senest har gjort det. Ordene fra Vestager skal opfattes som en stilfærdig, men alvorlig ment advarsel om, at kursen skal holdes, siger Thomas Larsen.
Ifølge Thomas Larsen fik SFerne dog kun en indirekte advarsel fra Vestager, mens den radikale leder var mere direkte overfor Lars Løkke Rasmussen og Venstre. De Radikale vil helst have forlig hen over midten, men hvis Venstre ikke samarbejder, vil regeringen gå sammen med Enhedslisten, lød signalet fra Vestager.
- Spørgsmålet er så, om den trussel gør det store indtryk på Venstre. Det tvivler jeg på. For når det kommer til stykket, har regeringen brug for Venstre og blå blok, hvis den skal fastholde reformkursen, siger Thomas Larsen.
Samlet gjorde Vestager ifølge Thomas Larsen indtryk af at være en selvsikker partileder, som ikke har problemer med at forsvare regeringens politik. Dermed står hun ufrivilligt i stærk kontrast til Thorning og Søvndal.
- Det er ikke svært at forstå, at mange vælgere opfatter Vestager som den egentlige leder af regeringen. Mens Thorning og Søvndals lederskab har været i frit fald siden valget, og opbakningen til S og SF er styrtdykket, står Vestager på en stærk platform og har bevaret sin popularitet. Forklaringen er simpel. Inden valget udstak hun ikke urealistiske løfter. Hun lovede en reformdagsorden, og den har hun fastholdt.
- Vestager støttede inden valget VK’s dagpengereform og tilbagetrækningsreform. S og SF var imod, men måtte efter valget underkaste sig reformerne for at få de Radikale med i regeringen. Vestager har til perfektion udnyttet sin styrke til at få sat store aftryk på regeringens politik. Det har givet anerkendelse fra økonomerne, men har været ved at splitte især SF ad, konstaterer Thomas Larsen.
Han hæfter sig ved, at Vestager var i så god form, at hun havde selvironi nok til gentagne gange at bruge vendingen, »sådan er det jo«, når hun ville hamre sine pointer fast.
- Den vending blev hun heftigt kritiseret for, da hun kommenterede det faktum, at en del ledige ryger ud af dagpengesystemet fra nytår. At hun genbruger vendingen i sin tale, vil nogle finde arrogant, men det vidner også om styrke og selvtillid.
