En vigtig og tiltrængt sejr. Så enkelt kan resultatet gøres op for Helle Thorning-Schmidt (S) efter, at hun fik forhandlet sin EU-rabat på plads i Bruxelles. Det siger berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

- Hun har demonstreret, at hun er en kontant forhandler, der kan hente et resultat hjem, og de fleste vælgere vil uden tvivl påskønne, at Danmark »vandt« over EU. For langt de fleste vil det være kærkomment, at vi fik presset en milliard ud af et stort, fjernt og uoverskueligt EU-regnskab. Med sin optræden får Thorning samtidig cementeret sit image som en regeringschef, der er dygtig til at optræde på den internationale scene og er en god ambassadør for nationen udadtil, skriver Thomas Larsen i en kommentar på b.dk.

Han fortsætter:

- Var Thorning kommet tomhændet hjem, ville det omvendt have været et eklatant nederlag. Så ville hun have tabt kampen mod EU – hvilket formentlig ville have forstærket mange danskeres skepsis overfor EU yderligere – og hun vil have fået slået nye skår af sit lederskab. »Failure was not an option«, som de siger i udlandet.

- Thorning havde ganske enkelt ikke råd til at fejle. Det ville have været en ydmygelse af de store, hvis hun havde skullet rejse hjem fra topmødet uden at have fået sin rabat.Netop dét forhold rejser et interessant spørgsmål om, hvor vidt statsministeren reelt »satte alt på et bræt«, da hun forud for topmødet truede med at nedlægge veto mod EU-budgettet, hvis ikke hun fik sin rabat.Der vil gå tid, før vi kender den fulde sandhed, men et kvalificeret gæt er, at hun har haft en god fornemmelse af, at det ville være muligt at nå sit mål, og at det derfor ikke har genereret hende det mindste, at der blev fremmanet et David-mod-Goliath billede forud for de afgørende forhandlinger, skriver Thomas Larsen.

- I dokumentarfilmen »Fogh bag facaden« findes en sigende scene, hvor Anders Fogh Rasmussen holder møde med sine nærmeste i Statsministeriet før det vigtige EU-topmøde i Bella Center i december 2002, hvor flere lande fra Central- og Østeuropa skulle indlemmes i EU. Alle omkring bordet var klar over, at meget stod på spil, og at forhandlingerne ville blive hårde, men de var absolut ikke kede af, at det også så sådan ud i pressens beskrivelser, for så ville Foghs triumf virke så meget desto større ud, hvis øvelsen lykkedes. Også dengang var chancerne for, at tingene ville falde på plads ganske gode.

- For Thorning er den barske virkelighed, at hun først og fremmest vil blive målt på sin evne til at bringe Danmark ud af krisen.

- Dermed ikke sagt, at rabatten på forhånd var hjemme for Thorning – for det var den ikke. Men hun har haft en åbenbar interesse i at iscenesætte sig selv som en stålsat chefforhandler, velvidende at hun selv, europaminister Nicolai Wammen (S) og embedsapparatet i Statsministeriet og udenrigstjenesten har arbejdet målrettet på at bygge alliancer med de afgørende stats- og regeringschefer, heriblandt kansler Angela Merkel, så Danmark ikke var venneløs på topmødet.

- Hvad kommer Thornings sejr til at betyde for hende herhjemme? Stort set ingenting. Som en klog politiker engang har sagt, kan statsministre tabe valg, men aldrig vinde valg på udenrigspolitik.

- For Thorning er den barske virkelighed, at hun først og fremmest vil blive målt på sin evne til at bringe Danmark ud af krisen og få skabt nye job. Faktum er, at regeringen netop nu styrer mod en serie forhandlinger, som har potentiale til at skabe endnu større frustrationer hos de mange centrum-venstre vælgere, som enten allerede har forladt S og SF eller er tæt på at gøre det.

- Mens Thorning har forhandlet i Bruxelles, er flere ministre herhjemme blevet heftigt kritiseret for at have begået nye løftebrud. Indenfor de sidste døgn er anklager om løftebrud blevet rettet mod beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, efter at hun har fremlagt sit udspil til at ændre sygedagpengene, ligesom uddannelsesminister Morten Østergaard er blevet stærkt kritiseret for at have kortsluttet tidligere løfter om ikke at ville spare på SU.

- Thorning kan med rette fejre sin sejr på den internationale scene, men hjemme venter en grum hverdag, og som Berlingskes nye Gallup viser, strømmer vælgerne ikke til rød blok. De siver.