Annette Vilhelmsen er så hæmmet af det regeringsgrundlag, som Villy Søvndal underskrev, at en udtrædelse af Thorning-regeringen kan være redningen for SF.
Annette Vilhelmsen er så hæmmet af det regeringsgrundlag, som Villy Søvndal underskrev, at en udtrædelse af Thorning-regeringen kan være redningen for SF. Foto: Claus Fisker
Kaptajn Vilhelmsen har den mulighed, som Villy Søvndal ikke havde. Hun kan trække SF ud af regeringen for at redde den synkende SF-skude

Vælgerne vender stadig i stor stil SF ryggen, og nedturen for regeringspartiet ser ud til at fortsætte. I en ny meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen, lander SF på det dårligste resultat siden 1990. Kun 5,3 procent vil sætte deres kryds på SF, og vælgerne efterspørger især en skarpere profileret SF-politik. Kun hver fjerde vælger har et klart billede af, hvad SF står for, og kun hver femte mener at vide, hvad Annette Vilhelmsen står for.

BM


Annette Vilhelmsen 1

Identitetskrise

- Det er langtfra den debut, hun havde håbet på. SF befinder sig i en vælgerkrise, men også i en identitetskrise, hvor rigtig mange danskere har svært ved at se, hvad SF står for. Og der er det ikke lykkedes Annette Vilhelmsen at trække en særlig skarp profil op, siger politisk kommentator Thomas Larsen, og han mener, at det kan blive meget svært at ændre, så længe SF er et regeringsparti.

- Det bliver svært for hende, for så længe de sidder i regeringen, er de bundet på hænder og fødder, ikke mindst på den økonomiske politik, hvor Socialdemokraterne og De Radikale ikke vil tillade, at SF får lov at korrigere kursen, siger Thomas Larsen.

Kan forlade regeringen

Hvis ikke Annette Vilhelmsen får vendt nedturen, kan en løsning være at forlade regeringen, siger politisk kommentator Peter Mogensen.

- Det her kunne blive startskuddet til, at hun går ud af regeringen, siger han og fortsætter:

- Stille og roligt bliver hun tvunget til at trække SF ud af regeringen, som hun jo kan, i modsætning til Villy Søvndal, der var den, der indgik aftalen. Den frihedsgrad har hun.

Spørgsmålet er, hvor længe SF kan tåle de dårlige meningsmålinger, for på et tidspunkt er Vilhelmsen nødt til at reagere, selvom det vil være mod hendes vilje at skulle træde ud af regeringen.


En hård tid

- Det vil blive anset som et monumentalt nederlag for SF, og derfor er jeg overbevist om at ledelsen vil arbejde hårdt på at blive i regeringen, men det er klart, at hvis ikke de finder en måde at få vælgernes opbakning, så kan tiden frem til næste valg blive meget hård for SF, og det er ikke utænkeligt, at de går, hvis der bliver slået yderligere skår af deres vælgertilslutning, siger Thomas Larsen, der ikke tror, at Socialdemokraterne og De Radikale vil græde over den beslutning.

- Det er virkelig sidste udvej for dem at skulle forlade regeringen. Hvis det sker, tror jeg ikke, man hos Socialdemokraterne og hos De Radikale vil bære sørgebind i ret lang tid. Der tror jeg godt, de kan se en fordel i at være alene – uden SF, siger han.


Overvejelser

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra SF, men overfor Børsen afviste Jesper Petersen i går, at SF vil forlade regeringen, men siger samtidig, at man vil overveje, om man op til næste valg skal arbejde lige så tæt med Socialdemokraterne som ved valget i 2011.
SMS

Tophistorier

Terrorangrebet i København: Fire venner frifindes for medvirken til terror
De fire terror-tiltalte, som er mistænkt for at assistere Omar El-Hussein. Fra venstre: 26-årige Bhostan Khan, 23-årige Ibrahim Khalil Abbas, den 20-årige Liban Elmi og den 31-årige Mahmoud Rabea.

Terrorangrebet i København: Fire venner frifindes for medvirken til terror

Pinligt: Mascha Vang får hug for kærestens påklædning
Mascha Vang og Rasmus Jarlov - som han plejer at klæde sig...

Pinligt: Mascha Vang får hug for kærestens påklædning

Brød sammen i tårer på banen: Gjorde det utrolige for død holdkammerat
Dee Gordon under kampen mandag aften - og den båd, som José Fernández forulykkede i.

Brød sammen i tårer på banen: Gjorde det utrolige for død holdkammerat

59-årig mand dræbt af skud i landsby: Sønnen slog alarm

59-årig mand dræbt af skud i landsby: Sønnen slog alarm

Ronaldo sagde 'fuck dig': Nu reagerer Real Madrid-træner

Ronaldo sagde 'fuck dig': Nu reagerer Real Madrid-træner

Hun tog en selfie med vennens mobil: Da hun så billederne, ringede hun til politiet
Kirsty-Ann Barr troede ikke sine egne øjne, da hun fik fingrene i sin roomate og vens mobil.

Hun tog en selfie med vennens mobil: Da hun så billederne, ringede hun til politiet

Trump i ophedet debat: Mit temperament er min fordel
Donald Trump mente selv, at hans temperament var en af de største fordele for ham. 

Trump i ophedet debat: Mit temperament er min fordel

35-årig og 51-årig dræbt i frontalt sammenstød: Teenager på hospitalet

35-årig og 51-årig dræbt i frontalt sammenstød: Teenager på hospitalet

Hitter på Facebook