København svigtede udviklingshæmmede

Alvorlig kritik af Københavns Kommunes håndtering af sagen om bostedet Tokanten

Københavns Kommune burde have reageret på en anderledes effektiv måde, da kommunen i 2007 modtog en alvorlig klage fra en tidligere ansat på det sociale bosted Tokanten for stærkt udviklingshæmmende.

Det konkluderer Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, i en redegørelse, hvor kommunens håndtering af sagen blandt andet betegnes som meget kritisabel.

Ifølge klagen fra en tidligere pædagog på stedet til Københavns Kommune havde forstanderen for bostedet blandt andet undladt at indberette et meget stort antal anvendelser af magt over for beboerne til kommunen. Da Københavns Kommune ikke foretog sig tilstrækkeligt, henvendte klageren sig til ombudsmanden, der indledte en undersøgelse rettet mod kommunens håndtering af sagen.

Hans Gammeltoft-Hansen kritiserer, at Københavns Kommune ikke på et tidligere tidspunkt end det skete fik afdækket, at forstanderens oplysninger om indberetningerne ikke var korrekte, ligesom der ikke straks blev iværksat en tjenestemandssag mod forstanderen. Samtidig mener ombudsmanden, at kommunen på et tidligere tidspunkt end det skete burde have orienterede beboerne, pårørende og medarbejderne om den meget alvorlige situation og undersøgt, om der i fornødent omfang var udarbejdet handleplaner for beboerne.

- Som det fremgår af min redegørelse, er der ved de undersøgelser mv., der er blevet iværksat på baggrund af Christina Petersens klage, blevet afdækket meget alvorlige mangler og meget kritisable forhold ved bostedet Tokanten, hedder det i redegørelse.

Hans Gammeltoft-Hansen er dog tilfreds med, at Københavns Kommune under sagens sene forløb har vist vilje til dels at få forholdene bragt i orden på Tokanten, dels at sikre, at lignende situationer ikke kan opstå i fremtiden på kommunens bosteder.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: