Ville hellere pisse glaskår end være ven med S-politiker

Knud Løkke forsvarer facebook-sviner

Knud Løkke Ramussen

Lars Løkke Rasmussens bror, Knud, der her ses sammen med statsministeren, er kommer i modvind efter nogle private betragtninger på sin lukkede Facebook-profil. (Foto: All Over Press) Se stort billede

Statsminister Lars Løkke Rasmussens bror, Knud Løkke Rasmussen, afviser at føre 'en meget målrettet kampagne' mod oppositionen. Det skrev Ekstra Bladet i går, fordi Knud Løkke på sin Facebook blandt andet har skrevet, at han hellere vil 'æde pigtråd og pisse glasskår' end at være ven med socialdemokraten Mette Frederiksen.

Men Knud Løkke Rasmussen føler ikke, han skal stå til ansvar overfor offentligheden:

- Jeg er ikke politiker og fører ingen politisk kampagne. Alt hvad jeg skriver på min Facebook-profil, kan kun læses af mine 390 venner. Det er jo nok ikke det, som bestemmer næste valgs resultat, siger Knud Løkke Rasmussen til B.T..

Privat profil

Statusopdateringerne, der citeres i Ekstra Bladet, er alle taget fra hans private Facebook-profil. Ifølge Knud Løkke Rasmussen har han skrevet hundredvis af statusopdateringer, og kun omkring 15 har handlet om politik det seneste år.

- Jeg er bare en privat person, der har skrevet 800 statusopdateringer. Mest om fodbold og min familie. Jeg kan ikke se, hvorfor mine private dagligdags statusopdateringer skal i en avis, siger Knud Løkke Rasmussen.

Hans profil er fuldstændig lukket. Hvis man ikke er ven med ham, kan man end ikke se hans venneliste.

- Det, jeg skriver derinde, kommer ikke andre ved end dem, jeg er ven med, siger han til B.T.

Det er ikke første gang, at personer tilknyttet Venstre ender i medierne på grund af statusopdateringer. Søs Marie Serup, tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen, gjorde sig uheldigt bemærket, da hun skrev, at hun syntes, al omtalen af den islandske askesky var latterlig. Det selv om mange danskere endte i problemer på grund af vulkanasken.

Hun har siden lukket sin profil. 

Tidligere pressemedarbejder i Venstre, Ditte Okman, blev fyret, da hun kaldte en kioskdame på Christiansborg for 'fucked up og medicineret'.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: