Selv om Danmark slækker på klimaambitionerne, er vi stadig i front i det grønne selskab, understreger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt før COP21 i Paris.
Efter fem måneder i sædet som Danmarks klima-, forsynings- og energiminister får Lars Christian Lilleholt (V) sin store debut på den internationale diplomatiske scene mandag.
Sammen med sin statsminister og et større følge af embedsmænd drager han til Paris til åbningen af det måske mest afgørende internationale møde siden Anden Verdenskrig, FN-klimatopmødet COP21.
Her skal klodens nationer søge at gøre det, der mislykkedes i København under COP15 for seks år siden; enes om indholdet af en bindende klimaaftale med CO2-reduktionsmål for alle lande.
Åbningen bliver celeber, for næsten 150 stats- og regeringschefer, herunder USAs Obama, Ruslands Putin og Indiens Modi, deltager for at holde taler og møder og skabe indledende momentum i den komplekse forhandlingsproces.
Den 50-årige, fynskfødte minister med en baggrund i den danske energibranche kommer imidlertid til Paris som repræsentant for en nation, der ikke længere kan prale af at have verdens mest velpudsede klimaglorie.
I modsætning til den tidligere regering ønsker den nye Venstre-regering ikke at lægge sig helt i den globale front og nå et mål om hele 40 procents CO2-reduktion i Danmark i 2020 i forhold til 1990. 37 procent må være godt nok.
Der er også skåret i forskningsmidler til grøn teknologiudvikling og i midler til klimafinansiering i udviklingslande.
Senest har Klimarådet i en ny rapport konkluderet, at Danmark sakker agterud i forhold til mange andre lande på klimaområdet. Alligevel rejser Lars Christian Lilleholt til Paris med oprejst pande.
»Danmark er stadig i det gode selskab. Der står overalt stor respekt om vores klima¬indsats,« mener ministeren.
Desuden er Lars Christian Lilleholts fokus i disse dage i højere grad på det globale frem for nationale, og her er der ingen tvivl om ministerens håb og ambitioner:
»Jeg synes, vi står med et godt fundament til en global klimaaftale. Der er positive meldinger fra USA og Kina, og der er tilsagn fra 175 lande om, at de vil reducere udledningerne. Problemet er bare, at med de tilsagn når vi en temperaturstigning på mellem 3,0 og 3,5 grader, og det er ikke godt nok, for vi skal ned under to grader.«
Spørgsmål: Vil det lykkes?
»Det er for tidligt at sige. Det er ikke bare et skuespil, vi skal ned at deltage i – hvor alt er klart på forhånd. Det er det langt fra. Udfordringen i Paris bliver, at vi efterfølgende skal kunne opjustere ambitionerne løbende, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi ingenting kan gøre bagefter. Det er en vigtig dansk prioritet.«
Spørgsmål: Men kommer det ikke til at klinge lidt hult, at I kommer til Paris med en melding om, at I skærer i Danmarks bidrag til den klimafinansiering, som udviklingslandene finder afgørende for at indgå en aftale?
»Nej, det synes jeg ikke. Vi er ligesom andre lande ramt af mange udfordringer, herunder flygtninge, som skal håndteres, og som giver øgede omkostninger. Jeg synes stadig, at det er flot, at vi på trods af det kan bidrage med knap 300 millioner kroner næste år, og i de seneste fem år med 2,6 milliarder kroner i alt. Samtidig må jeg understrege, at det er vigtigt, at der også kommer privat klimafinansiering med – at private virksomheder indgår i det med grønne investeringer i udviklingslande.«
Spørgsmål: Regeringen har ikke længere ambitioner om, at Danmark skal være fossilfrit i 2050. I stedet skal vi være fossiluafhængige, siger du. Hvad er forskellen?
»Hvis vi er fossil-fri, vil der ikke længere være en dråbe olie eller en kubikmeter gas i dansk energiforsyning. At være fossil-uafhængig betyder, at vi skal producere så meget vedvarende energi, at vi kan være selvforsynende med grøn energi.«
»Det betyder, at vi har en eksport af fossilfri el, og det kan vi kompensere for ved eksempelvis at lade danske virksomheder bruge naturgas i deres produktion. Jeg forestiller mig stadig, at der vil være tale om små mængder, og at vi vil have fortrængt mellem 80 og 95 procent af CO2 i 2050. Det bliver en EU-forpligtelse, som Danmark vil leve op til.«
Spørgsmål: Men det møder kritik i blandt andet Dansk Energi og i forskerkredse. Hvad er dit svar?
»Det er, at vi fortsætter den grønne omstilling. Det afgørende for os er, at danskerne er i stand til at betale regningen for den. Med energiaftalen fra 2012 når vi op på 37 procents CO2-reduktion i 2020 og på, at halvdelen af elproduktionen er baseret på vind. I sammenhæng med EU-gennemsnittet ligger vi fortsat klart i spidsen.«
Spørgsmål: Men hvorfor ikke fastholde et 40 pct. reduktionsmål? Mange eksperter mener, at det vil styrke vores grønne eksport.
»For os handler det om at finde en fornuftig balance. Hvor vi både fortsætter den grønne omstilling og tager hensyn til energi-tunge virksomheder, som vi ikke bare vil skylle ud med badevandet. Der skal stadig være plads til virksomheder i Danmark med et højt energiforbrug, uden at de på grund af energiomkostninger bliver presset ud af landet. Der skal være balance, og det opfatter jeg faktisk som en af de vigtigste opgaver for mig som minister.«
Spørgsmål: Helt grundlæggende – i hvor høj grad mener du, at mennesker er ansvarlige for den globale opvarmning?
»I høj grad. De fleste anerkendte forskere peger jo på, at de forandringer, vi ser i klimaet, i stor udstrækning er menneskeskabte. Det er jeg enig i.«
