Det får konsekvenser for kommunekasser, hvis Folketingets medlemmer gør det omdiskuterede omprioriteringsbidrag fast inventar i kommunernes økonomi, lyder det fra KL, efter flere kommuner advarer om store besparelser.
Skolelukninger og dyrere daginstitutioner truer ifølge flere kommuner på grund af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der trækker milliarder ud af kommunernes budgetter.
Og hvis det lykkes regeringen at finde et flertal i Folketinget bag den omdiskuterede omprioriteringsmanøvre efter 2016, kan det blive særdeles smerteligt for kommunerne, lyder advarslen fra formand for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V).
Stridens æble er i korte træk omprioriteringsbidraget, hvor regeringen vil hente én procent af guldet fra kommunekasserne om året. I 2016 lægger det fast, at kommunerne skal aflevere 2,4 milliarder kroner, men kommunerne får 1,9 milliarder kroner igen.
»Indfører man omprioriteringsbidraget, er udgangspunktet, at der skal frigøres 2,4 milliarder kroner i kommunerne årligt. Gennemfører man det entydigt, får det store konsekvenser for kommunerne. Så er det ikke et omprioritering, men en nedprioritering af kernevelfærden,« siger KL-formanden til Berlingske Nyhedsbureau.
Han peger på, at der er lavet en ramme for økonomien i kommunerne for 2016, men at det er uvist, hvad der kommer til at ske de kommende år i 2017, 2018 og 2019.
»Der påhviler et eventuelt flertal for omprioriteringsbidraget, at de skal kende konsekvenserne. Når jeg læser valgprogrammer, er det ikke det her, der har stået i dem. Slipper de det her løs, har det dramatiske konsekvenser på længere sigt - fra 2017 og frem,« siger han.
Allerede nu betyder omprioriteringsbidraget, at flere borgmestre, som Berlingske har talt med, i den kommende tid skal skære på flere centrale velfærdsområder.
Berlingske har i en rundringning talt med 24 af landets borgmestre, der i disse uger forhandler om lukninger af skoler, højere takster, lavere normeringer i institutionerne og en lang række andre tiltag for at effektivisere.
En tredjedel af de 24 borgmestre forudser store besparelser allerede i 2016.
Og det møder kritik fra fagforbundet BUPL, der forudser store konsekvenser ved omprioriteringen.
»Hvis man fodrer hunden med sin egen hale, som man gør med omprioriteringsbidraget, betyder det, at børn med det forkerte postnummer får en endnu dårligere start på livet. Det vil sige, normeringerne bliver dårligere i institutionerne og taksterne bliver dyrere, hvilket især rammer de børn, som i forvejen har det svært. Det er rigtig svært for pædagogerne at løfte den opgave, som vi har,« siger formand i organisationen, Elisa Bergmann.
Fra regeringspartiet Venstre lyder det, at det er fuldstændig efter planen, at borgmestrene i landets kommuner oplever en skrumpende økonomi.
Men det er ikke meningen, at velfærden skal forringes, lyder det fra partiets finansordfører Jacob Jensen (V).
»Det er i hvert fald efter planen, som vi ser det, at man ikke skal øge en af verdens største offentlige sektorer yderligere. Pengene skal strække længere. Det handler ikke om, at de ansatte nødvendigvis skal løbe stærkere. Men det kan godt lade sig gøre at øge kvaliteten og fagligheden, samtidig med at der spares penge,« siger Jacob Jensen.
