Manu Saaren er muligvis kirke- og ligestillingsminister, men derfor kan man godt lave en lille quiz for husarerne.

Kirkeministeren har lagt et billede på Facebook af en af sine politiker-kollegaer, som har taget en t-shirt på med teksten 'Obama' henover den iøjenfaldende barm.

Han lokker med, at den første, der gætter hvem t-shirten (og dermed også barmen) tilhører, får et eksemplar af hans seneste børnebog.



- Det er en fantastisk Obama bluse, som min gode politiske kollega har på i dag - kan du gætte hvem der har den på? Den der gætter først får tilsendt min seneste børnebog. Ja vi har det sjovt i dag, men det er jo også valgdag, skriver Manu Sareen.

Der er straks dukket lumre jokes op på Manu Sareens indlæg.

- Hmmm må hellere føle efter for at være sikker!, skriver Kim Hvid Johnsen.

Der er masser af forslag på profilen til hvem af de kvindelige politikere, som kan gemme sig bag billedet. Der er også en, der gætter på Linse Kessler.

Og nogen vil slet ikke gætte, men bare give komplimenter.

- Damn hun ser for lækker ud. Flot krop, skriver Shahed Barbo Yaqoob.

Der er også forargelse at spore i kommentarerne til Manu Sareens quiz.

- Jeg må indrømme at jeg også er chokeret over den smagsløse quiz. Du Manu er folkevalgt og har den fornemne tjans i samfundet ved at varetage ligestillingen imellem kønnene. Hvad med lidt seriøsitet i dit arbejde indenfor ovennævnte felt? spørger Helen Latifi.

BT kan bedrøve med at quizzen er overstået, så man kan ikke gætte med mere. Det korrekte svar er:

Socialdemokraternes forbrugerordfører, Mette Reismann, også kendt fra tv-programmerne Luksusfælden, hvor hun tidligere var vært.