Khader på skolebænken: Jeg vil være klog

Khader på skolebænken: Jeg vil være klog - 1

Naser Khader, politiker og teologistuderende. (Foto: Rune Evensen) Se stort billede

Politikeren Naser Khader er begyndt på teologistudiet for at blive klogere på forholdet mellem politik og religion.

Mens der efterhånden skal et mirakel til at redde stumperne af Liberal Alliance over spærregrænsen, er partiets oprindelige stifter, Naser Khader, begyndt at læse teologi.

Ifølge Khader selv, er det dog ikke et behov for guddommelig indgriben, der har fået politikeren til at søge fordybelse i Kristendommen. Årsagen er en ren og skær videnskabelig interesse i adskillelsen mellem stat og kirke.

- Jeg er meget optaget af relationen mellem religion og politik. Især er jeg meget optaget af, hvad Islam kan lære af den luthersk-evangelske kristendom, siger Naser Khader.

Vil ikke være præst
Siden Naser Khader meldte sig ud af Liberal Alliance og blev løsgænger, er der blevet spekuleret meget i, hvad der vil være politikerens næste træk. I miljøet omkring Christiansborg ventes det, at han vil fortsætte sit politiske arbejde i Venstre eller Konservative.

Hvis Naser Khader gør sine teologistudier færdig vil han dog også kunne bestride et hverv som præst i den danske folkekirke. Naser Khader afviser dog, at et karriereskifte er nært forestående.

- Jeg har ingen deadline med hensyn til at blive færdig. Der er ikke noget jeg skal nå. Jeg vil bare være klog, siger Naser Khader.

Fik ideen af Dansk Folkeparti
Selvom Naser Khader fremover kommer til at bruge en del timer om ugen med at sidde bøjet over de støvede teologibøger, lover han, at han stadig vil have tid til at passe sit arbejde på Christiansborg. Uddannelsen er en masteruddannelse, som han kan passe i det omfang, han har tid.

Naser Khader – der også er stifter af foreningen Demokratiske Muslimer - mener, at et udvidet kendskab til kristendommen vil være brugbart i hans politiske arbejde.

- Det kan være meget nyttigt i debatter i Folketinget. Faktisk var det en debat i Folketinget med Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, der inspirerede mig. Han sagde, at det var kristendommen, der havde skabt demokrati i Danmark, hvorefter jeg spurgte ham, om det betød, at der ikke ville have været demokrati i Danmark, hvis ikke kristendommen var blevet indført. Det gav mig lyst til at finde ud af, hvordan det rent videnskabeligt forholder sig.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: