Det vakte stor opsigt, da forfatteren Karina Pedersen for anden gang udkom med en bog, hvor hun i stærke vendinger kritiserer den underklasse, som hun selv er vokset op i.

Bogen 'Helt ude i hampen' udkom torsdag og skildrer via en række email til Karina Pedersens veninde, hvordan opvæksten i en boligblok i Fredericia var fyldt med moderens druk, tæsk med bøjler og hashrygende og kriminelle storebrødre.

»Under skænderiet var ordene ‘hvis du ikke har nogen penge, så må du fandeme ud og sælge dit røvhul’ faldet, og det er – er jeg ret sikker på – den eneste opfordring til at søge arbejde, som nogen i min familie nogensinde har ytret,« skriver hun blandt andet i bogen '

Og i forbindelse med bogudgivelsen har hun argumenteret for, at man helt bør tage ydelserne fra de socialt udsatte, da mange efter Karinas opfattelse bare ikke gider at arbejde.

»Alle de sociale indsatser i velfærdsstaten er humbug for milliarder af kroner. Det har ingen effekt overhovedet. Hvis vi fjernede alle socialrådgivere i dag, ville det ikke gøre nogen som helst forskel. Og det burde vi gøre,« siger hun til Zetland.dk.

Det har skabt en del debat, og en af dem, som delvist bakker Karina Pedersens udsagn op, er erhvervsmanden Asger Aamund.

»Der er elementer af humbug i tilfælde, hvor socialmedarbejdere og kommunale instanser begynder at strø om sig med andre menneskers penge,« siger han til BT.

Han mener dog stadig, at dem, der har reelt behov for det, bør hjælpes.

»Men der er også mange, som ser det som deres opgave at undgå at være en del af det produktive Danmark og får førtidspension eller invalidepension smidt i nakken, så de kan gå og have det godt, mens naboen finansierer deres liv.«

Den socialdemokratiske politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har også fulgt debatten, og hun mener, at velfærdsstaten i høj grad har svigtet den gruppe af børn, der bor i de mest udsatte hjem.

»Jeg anerkender fuldt ud Karinas oplevelser, for jeg har selv haft mange venner, der er opvokset ligesom hende, hvor velfærdsstaten slet ikke har været der for dem, og fortællingen om, at vi havde et fantastisk sikkerhedsnet, var løgn fra ende til anden, for man tilbød nogle skoler og en opvækst i nogle kvarterer, som var hamrende hårde,« siger politikeren.

Men hun er fuldstændig uenig i, at løsningen er at tage ydelserne helt fra folk.

»Det hjælper ikke børnene at tage ydelserne fra dem, og tallene viser, at i den gruppe vi her kalder underklassen, der prioriterer flertallet at bruge penge på deres børn frem for bajere og smøger.«

Hun understreger også, at i de samfund, hvor sikkerhedsnettet er langt mindre finmasket end i Danmark, har underklassen det lige så slemt om ikke værre.

»Min mormor boede i Østlondon, hvor der ikke var skyggen af et velfærdssamfund, og der skal jeg hilse og sige, at der herskede samme forråelse, som vi hører om i Karinas bog. Hun blev banket gul og blå, indtil hun kunne komme i militæret.«

Asger Aamund mener dog godt, man kunne trimme i de sociale ydelser, selvom han ikke mener, det hele er humbug, som Karina Pedersen har udtalt.

»Der er ingen tvivl om, at der i dag er et meget stort overforbrug af sociale ydelser. Karina Pedersen har skrevet bogen, fordi hun mener det, og hun har åbenbart oplevet, at alt for mange feder den af på sociale ydelser,« siger erhvervsmanden.