Nytårsaften blev flere hundrede kvinder seksuelt forulempet i Køln og i andre tyske byer. Overgrebene blev begået primært af udenlandske mænd og har rejst en debat om kvinders rettigheder i multikulturelle samfund. Vi har spurgt en række fremtrædende personer, om krænkelserne også kunne finde sted i København.

Amalie Lyhne. Debattør, ekstern lektor ved Københavns Universitet og fhv. senior-rådgiver på Christiansborg:

Kunne det ske i Danmark?

Jeg tror, risikoen er lidt mindre end i Tyskland, fordi vi ikke har lige så mange asylansøgere. Og måske heller ikke helt så anspændt en situation. Men vi skal være opmærksomme på, at der er mænd i Danmark med et forkvaklet syn på kvinder. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Nu så vi også, at Finland har været udsat for noget lignende. Så jeg tror bestemt, at det kan ske.

Tror du, problemet er knyttet til mellemøstlige eller nordafrikanske mænds kvindesyn?

Ja, det er et kvindesyn, som er tilknyttet bestemte kulturer. De sammenligninger, der har været de seneste par dage, om at vi også har sexisme blandt danske mænd og i dansk kultur, er absurd. Det er fuldstændig absurd at sammenligne det her med, hvad der foregår på Roskilde Festival osv.

Bør danske kvinder tage flere forholdsregler?

Det mener jeg er en meget farlig vej at gå. Det er vigtigt, at vi som kvinder kan færdes frit overalt, som vi plejer. Ellers er det et knæfald for de her kræfter. Hvis der er problemer, må man sætte mere politi ind. Det vil være mit bud. For vi må endelig ikke begynde at file på den danske frihed. Hvad den enkelte unge kvinde vil tage af personlige forholdsregler, vil jeg ikke fortænke hende i. Men på samfundsniveau, oppefra må man ikke begynde at bevæge sig ned ad den sti.

Signe Wenneberg. Journalist, foredragsholder, kommunikationsrådgiver og medlem af Etisk Råd:

Kunne det samme ske i København?

Nej, det har jeg svært ved at forestille mig. Vores mænd passer på os. Fra første færd har jeg undret mig over en ting i forbindelse med angrebet i Køln: Hvor var de tyske mænd, der vel var i selskab med de tyske kvinder? Hvorfor passede de ikke på? Havde kvinderne ikke mænd, venner og brødre, som de fejrede nytår med? Hvor var politiet?
I København oplever jeg stor tryghed og samhørighed. Jeg har boet på Nørrebro i 13 år og aldrig været bange. Ved angrebet på Krudttønden og synagogen, oplevede vi også, hvad vores by kan: Alle stod sammen. Alle var på udkig. Gerningsmanden blev pågrebet efter tip fra en taxachauffør, hvis oprindelse sådan set er ligegyldig. For vi stod sammen.

Bør vestlige kvinder tage forholdsregler med de mange asylansøgere?

Jeg anerkender ikke spørgsmålet. 1: Det var afrikanske mænd uden kinamands chance for asyl, der angreb. Altså lykkeriddere. Ikke som sådan »asylansøgere«. Det var ikke mænd på flugt fra krig i Syrien og Irak, der angreb. Det var afrikanere i kulturchok.
2: Mænd, der voldtager og forulemper, bør låses inde. Det er ikke ofrene, der skal ændre sig. Man siger heller ikke til tegnerne på Charlie Hebdo »Kan I ikke lige tegne noget mindre provokerende? Så I ikke bliver angrebet af psykopatiske voldsforbrydere fra Daesh?«.

Kathrine Lilleør. Forfatter, debattør og sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København:

Kunne det samme ske i Danmark?

Uden tvivl. At være yngre kvinde i nattelivet indebærer jo en risiko for krænkelser. Og har altid gjort det. Der går ikke én kvinde rundt efter mørkets frembrud, som ikke forholder sig til hvilke mænd, der kommer imod hende på Strøget. Og som ikke tager særlig højde for det, hvis det er store mandegrupper med anden etnisk baggrund. Der er man godt klar over, at man er ekstra udsat. Så er det sagt.
Ikke fordi etnisk danske mænd ikke også kan krænke. Men i Skandinavien har vi en længere tradition for ligestilling, end man generelt har i resten af verden. Så er det klart, at i det øjeblik vi har at gøre med folk fra udlandet – i bred forstand – skal man som kvinde tage sig mere i agt. Det handler om kultur, ikke om tro.

Bør europæiske kvinder tage flere forholdsregler?

Det her er ikke et spørgsmål om, at vi kvinder skal iklæde os længere gevandter og lade være med at gå på gaden, når det er blevet mørkt. Det er et kæmpestort samfunds-problem, som er lige så meget de europæiske mænds, som de europæiske kvinders.
At gøre det til et kvindeproblem er ikke bare mandschauvinistisk, men lodret udemokratisk. Det handler om et anslag mod de frihedsrettigheder, vi har kæmpet så hårdt for her i Europa.

Anne Sofie Allarp. Forfatter, cand. jur. og radiovært på udenrigsmagasinet Datolinjen på Radio24syv:

Er det her et problem knyttet til arabiske mænds seksualitet?

Når en gruppe af mænd angriber eller chikanerer en kvinde på gaden, er det ikke et udtryk for deres seksualitet. Fællesnævneren for blottelser, befamlinger, sjofle henvendelser eller grupper af mænds råb eller angreb er, at de har til formål at udøve magt, kontrol og dominans gennem grænseoverskridende og intimiderende, seksuel adfærd. Den arabiske verden og mange muslimske subkulturer i Vesten har åbenlyse og graverende problemer med ligestilling. I synet på kvindens rolle i samfundet er vi på disse breddegrader kommet langt. Samtidig kan problemet ikke med nogen mening eller rimelighed reduceres til kun at gælde den arabiske verden eller minoriteter.

Bør vestlige kvinder tage ekstra forholdsregler mod krænkelser?

Nej, truslen om seksuel vold er desværre allerede dybt integreret i kvinders bevidsthed.
Udfordringen er, at Danmark bliver et land, hvor der er reel nul-tolerance overfor vold og chikane imod kvinder, hvor overgreb ikke tolereres, hverken kulturelt eller i vores retssystem. Det bedste forsvar for ens værdier er som bekendt at praktisere dem.