Karen Hækkerup vil undersøge godkendelsen af adoptiv-forældre

Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup havde fredag formiddag kaldt partiernes socialordførere til et hastemøde om adoptioner i Danmark. Mødet kommer oven på den heftige debat, som TV 2-dokumentaren Adoptionens pris har skabt.

Der kom ikke konkrete tiltag ud af mødet fredag formiddag, men partierne tog første spadestik til at kigge på adoptionensprocessen.

- Ankestyrelsen er ved at kigge på den konkrete sag. Det vi generelt skal kigge på, er hvordan vi kan klæde forældrene bedre på, hvordan kan vi sørge for at kommunerne ved, hvilke udfordringer de står med, når de har adopterede børn, og så skal vi kigge på om de regler, vi har lavet om for Etiopien. bliver overholdt.

Hun understreger, at sagen om Masho ikke er det generelle billede i landet.

- Det er rigtig vigtig at sige, at det fungerer jo ikke skidt alle steder. Der er rigtig mange vellykkede adoptioner, og hvor det hele fungerer gnidningsfrit, siger ministeren, men erkender, at der er problemer, der skal løses. Hun har nu bedt Ankestyrelsen, der har ansvaret for at overvåge adoptioner i Danmark, om at undersøge, hvordan forholdene kan blive bedre for både forældre og ude i kommunerne.

- Omvendt kan vi jo se, at børn, der kommer hertil som adopterede, har en større risiko for at blive anbragt senere i tilværelsen. Det betyder jo, at de har nogle særlige vilkår som kommunerne skal være klædt på til at håndtere. Så vi har bedt Ankestyrelsen kigge på, hvordan kommunerne får endnu mere hjælp og hvordan proceduren er for at godkende forældre, siger hun.

Godkendelse af forældre skal undersøges

Ministeren vil ikke kommentere på, hvem der har ansvaret for Masho triste skæbne, men siger, at hele processen om adoption skal undersøges. Første skridt kan være, at kigge på godkendelsen af forældre. 

- Vi er ved at kigge på den måde, man godkender forældrene, for det er klart, at især hvis man skal godkendes til at modtage et ældre barn eller et barn, der har særlige vilkår, så skal man naturligvis være klædt på til den opgave. Og det er noget, vi er ved at kigge på, hvordan vi kan ændre godkendelsesproceduren af forældre, og der vil alle de erfaringer, vi har fået i den sidste uges tid, naturligvis indgå. Op mod hver femte bliver ikke godkendt, siger hun.

Det forventes, at ordførerne mødes igen om nogle uger, når de første undersøgelser ligger på plads, men der kan formentlig gå længere tid, før der kommer noget konkret på bordet.

- Nu gælder det om at sørge for at de børn, der kommer hertil, gør det på de rigtige vilkår, at forældrene er klædt på, at kommunerne ved, hvilken opgave de står over for og at vi sørger for, at børnene får den rigtige hjælp og kan få et godt børneliv i Danmark, siger Karen Hækkerup.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08