Der var en forhåbning om, at der torsdag kunne landes en aftale om en ny gymnasiereform, men det skete ikke.

København: Forhandlingerne om en ny gymnasiereform er skudt til engang i næste uge, erfarer Ritzau.

Torsdagens forhandlinger førte ikke til en aftale, hvilket der ellers var lagt op til. Det er især karakterkravet for at komme i gymnasiet, som skaber hovedbrud ved forhandlingsbordet.

Venstre og De Konservative vil have et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, mens Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil have et karakterkrav på 2. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at karakteren 4 er for lavt sat.

Alternativet og Enhedslisten sidder ikke længere med ved forhandlingsbordet.

Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, mener, at det er de tilbageværende røde partier, som er problemet.

- Vi har en blå blok, som er samarbejdsvillig, og som er indstillet på at indgå kompromisser for at få en bred aftale.

- I rød blok er der en eller anden stolthed i forhold til det 2-tal, som gør, at de ikke kan forhandle, når vi sidder i lokalet. Det er en samlet rød blok, der står meget firkantet i disse forhandlinger, siger Mette Abildgaard.

Det vides endnu ikke, hvilken dag undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) indkalder partierne til forhandlinger i næste uge.

Mette Abildgaard er pessimist efter torsdagens forhandlinger.

- Med mindre rød blok kigger sig i spejlet og ser, at de har en forpligtelse over for uddannelsessektoren, så tror jeg heller ikke, at vi når en aftale i næste uge, siger hun.

Først var det Alternativet, der forlod forhandlingerne i april, og tirsdag i denne uge gjorde Enhedslisten det samme.

- Vi har forladt forhandlingerne, fordi det nu ligger fast, at der skal indføres karakterkrav i gymnasiet, sagde Enhedslistens uddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj.

Foruden karakterkravet på 4 er de røde partier heller ikke meget for at barbere i antallet af studieretninger, hvilket der er lagt op til.

Alternativet kritiserede en kommende reform af gymnasierne for at gøre uddannelsesinstitutionen mere fastlåst og fokuseret på at uddanne "fodsoldater til konkurrencestaten".

/ritzau/