Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har fundet sin særlige rådgiver, og valget er faldet på hans kampagneleder gennem de seneste tre folketingsvalg.

36-årige Thomas le Dous kommer fra en stilling som seniorkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor han arbejder med organisationens interessevaretagelse.

Den nye spindoktor, der har en bachelor i statskundskab fra Syddansk Universitet, har været ansat i Dansk Ungdoms Fællesråd siden 2009. Han tiltræder sin nye stilling allerede fredag.

BNB