Musketer-eden er brudt. Socialdemokraterne og Venstre trækker nu opbakningen til Vederlagskommissionens forslag om lønstigning til politikere tilbage.
Dermed har stortset alle partierne, der oprindeligt gik ind for at følge Vederlagskommissionens anbefaling, brudt aftalen.
Det er kun Radikale Venstre, der ikke har meldt ud, at de ser anderledes på situationen, nu når der er blevet lækket oplysninger om anbefalingen. De vil vente på det endelige resultat, før de tager stilling, skriver TV2.
Kommissionens forslag er, at politikere skal have en lønstigning på mellem 15 og 30 procent, ifølge Politiken. Til gengæld vil de får mindre i pension. De 15 procent i lønstigning er til politikere i Folketinget samt ministre, mens stigningen på 30 procent er til borgmestre. Men det er i overkanten, mener flere af partierne, som onsdag har trukket støtten til forslaget.
Tidligere onsdag fortalte Venstres finansordfører, Jacob Jensen, at partiet stadig ville bakke op om Vederlagskommissionens forslag, uanset hvad den ville komme med af anbefaliner.
Men den udtalelse er senere onsdag blevet trumfet af Venstres gruppeformand, Søren Gade.
»Jeg ser ikke for mig, at der er plads til lønstigninger til hverken folketingsmedlemmer, borgmestre eller ministre. Nu beder man om mådehold i den offentlige sektor generelt fra politisk hold, og så må det også gælde for os selv,« siger Søren Gade til TV2.
Først var det SF og Konservative, der meldte ud, at de ikke kunne stå inde for en lønstigning. Derefter fulgte Socialdemokraterne og Venstre. Det betyder, at Radikale Venstre, som det eneste parti ud af fem, der tidligere bakkede op om Vederlagskommissionens anbefaling, nu står alene.
Vederlagskommissionen blev nedsat af den tidligere regering - Socialdemokraterne og Radikale Venstre - samt Konservative, Venstre og SF.
Hvis lønstigningen, som Vederlagskommissionen angiveligt vil anbefale, skulle blive en realitet, vil det betyde, at de politikerne vil kunne indkassere en pænere pose penge.
BT har udregnet, hvordan politikernes lønseddel kan komme til at se ud fremover, hvis de får lønstigningen på mellem 15 og 30 procent.
For ministrenes vedkommende vil grundlønnen stige fra et sted mellem 1,17 og 1,46 millioner kroner om året til et sted mellem 1,34 og 1,68 millioner kroner om året, hvis de får 15 procent mere i løn.
Folketingsmedlemmerne vil gå fra en grundløn på cirka 660.000 kroner om året til en årsløn på cirka 759.000 kroner, hvis de også får en lønstigning på 15 procent.
Det er dog borgmestrene, der finde det klart største smil frem, hvis de får lønstigningen på 30 procent, som der lægges op til.
Det vil nemlig betyde, at de går fra en årlig løn på mellem 530.000 kroner og 925.000 kroner til en betaling på mellem 689.000 kroner og 1,2 millioner kroner for deres arbejde om året.
