Kaare R. Skou er i dag blevet sendt hjem fra TV 2. Det sker efter hans påstande om hvem der år tilbage lækkede fortrolige oplysninger fra Forsvarsministeriet til TV 2.

TV 2s nyhedschef Michael Dyrby nægter at kommentere sagen over for berlingske.dk.

Det samme gør sagens hovedperson Kaare R. Skou.

Men hvor meget afspadsering har du?

- Jeg har meget, siger Kaare R. Skou.

Kan du overhovedet komme tilbage, mens sagen kører?

- Det må du tale med Michael Dyrby om. Det er der ikke aftalt noget om.

Er det her sket i mindelighed?

- Jeg synes, det er meget fornuftigt.

Hvorfor er det fornuftigt – du skrev det jo også i din bog uden det fik konsekvenser?

- Jeg har ikke flere kommentarer.