Med tanke på partiets størrelse giver det ikke meget mening at tro på, at de Konservative skal være med i en regering efter et magtskifte, lyder det fra fremtrædende konservative profiler.

Skifter regeringsmagten efter næste folketingsvalg, bør de Konservative – med partiets nuværende størrelse – ikke gå med i en regering.

Den holdning har tidligere været båret frem af konservative borgmestre og lokalformænd, men nu kommer meldingen også fra toppen af partiet, skriver Berlingske søndag.

Michael Ziegler, næstformand i Det Konservative Folkeparti og netop genvalgt borgmester i Høje-Taastrup, vurderer, at der formentlig kan sikres større konservativ indflydelse ved at være støtteparti for en Venstre-regering, og derfor ligger regeringsdeltagelse ikke lige for efter næste valg.

»Som tingene ser ud nu, vil jeg sige nej, for det at gå i regering vil forudsætte et andet styrkeforhold. Hvis vi så klart er lillebror, og Venstre så klart er storebror, skal vi ikke gå i regering. Og selv om vi kommer op på ti procent af stemmerne, vil jeg mene, at vi skal være påpasselige, for historien viser, at man meget nemt bliver klemt som regeringsparti,« siger han til Berlingske.

»Vi skal stå last og brast med Venstre om at få væltet den nuværende regering, og selvfølgelig må det altid være et mål at komme ind og få så meget indflydelse som muligt – men ikke for enhver pris,« fortsætter han.

Michael Ziegler understreger, at Det Konservative Folkeparti selvfølgelig skal med i en regering »på sigt«, men altså ikke »næste gang«:

»Der er ingen tvivl om, at regeringsdeltagelsen, som var rigtig i 00erne, også har været med til at skabe den situation, vi er i nu. Det er altid nemt at være bagklog, men jeg mener helt bestemt, at vi ikke skal gå i regering efter næste folketingsvalg,« siger Michael Ziegler.

I Københavns Borgerrepræsentation tvivler den konservative formand og borgmesterkandidat, Rasmus Jarlov, ligeledes på, at partiet vil stå stærkt nok i en forhandling om et eventuelt regeringsgrundlag.

»Kan man ikke få et regeringsgrundlag med stærke konservative mærkesager – og det kan blive svært med styrkeforholdet, som det ser ud i øjeblikket – så synes jeg ikke, at vi skal sidde i regering. Det er usandsynligt, at vi kan få forhandlet os frem til et ordentligt regeringsgrundlag, men jeg synes selvfølgelig, at vi skal prøve, for det at sidde i regering er trods alt det, det handler om,« siger han til Berlingske.

Knud Kristensen, genvalgt konservativ borgmester i Vesthimmerland, fastslår ligeledes, at alt afhænger af potentiel indflydelse – og at den er koblet sammen med partiets størrelse.

»Hvis ikke vi kan få indflydelse ved at gå i regering, så kan det være lige meget, for så bliver vi et vedhæng. Men kan vi få indflydelse i en regering, så skal vi selvfølgelig gøre det. Med den størrelse, vi har nu, er det kun den nuværende gruppe på Christiansborg, der kan gøre noget ved det. Man er lidt for usynlige,« siger han.

Søren Pape Poulsen, borgmester i Viborg, ønsker ikke at deltage i debatten om regeringsdeltagelse, men han lægger ikke skjul på, hvordan han ser sporene fra den seneste regeringsperiode.

»Jeg tror, at det, der har frustreret det konservative bagland allermest, er, at vi i den grad er blevet trynet i VK-regeringen. Hele efterlønsdebatten har Venstre fået æren for, men hvem førte den oprindeligt frem? Det var de Konservative. Hvem talte om skattelettelser, da man nærmest ikke engang måtte sige ordet? Det var de Konservative. Fremadrettet er vi nødt til at sikre, at vi følger vores dagsordener helt til dørs, og at vi bliver gode til at gøre opmærksom på, hvem der har skabt resultaterne,« siger han.

Den konservative formand, Lars Barfoed (K), afviser at tale om en eventuel regeringsdeltagelse, før stemmerne ved næste folketingsvalg er talt op.

»Det er ikke til at vide førend efter et valg, om det i den konkrete situation er rigtigt at gå med i en regering. Det handler om, hvorvidt man har den indre styrke til det, hvorvidt man har fået et mandat af vælgerne, så man kan gå ind i det med en vis styrke, og hvorvidt man kan finde et regeringsgrundlag med sin regeringspartner, der i rimelig grad opfylder de ting, man er gået til valg på,« siger Lars Barfoed til Berlingske.

Bør de konservative stille sig uden for en regering, hvis magten skifter i dansk politik? Deltag i debatten under artiklen: