Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation sagde torsdag nej til at åbne dørene for 200 flygtninge, og det vækker furore i flere jyske kommuner.

Usolidarisk og uretfærdig.

Kritikken hagler ned over København fra flere jyske kommuner, efter Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften stemte nej til et forslag om at modtage 200 flygtninge.

Dermed er der endnu engang fyret op under striden mellem landets hovedstad og kommunerne i provinsen, der føler sig hårdt spændt for, når det gælder fordelingen af flygtninge.

I den netop offentliggjorte fordeling fra Udlændingestyrelsen står der et rundt nul ud for København, mens eksempelvis Aalborg næste år skal modtage 642 flygtninge og Aarhus 587.

Thomas Medom (SF), rådmand i Aarhus Kommune, føler sig provokeret af, at et flertal bestående af Socialdemokraterne og de borgerlige partier i Københavns Borgerrepræsentation afviste forslaget fra de Radikale, SF og Enhedslisten om at åbne dørerne for 200 flygtninge.

»Jeg synes, at Folketinget må gå ind og se på, hvordan vi kan få lavet en mere rimelig og retfærdig fordeling, så alle kan løfte i flok. Det kan godt være, at der er nogle kommuner på den københavnske vestegn, der ikke skal være med, men det virker helt urimeligt, at København og nogle nordsjællandske kommuner ikke skal løfte deres del af opgaven. Det tror jeg, de fleste kan se,« siger Thomas Medom.

Også i Vesthimmerlands Kommune er borgmester Knud Kristensen (K) fortørnet over hovedstadspolitikernes afvisning. Han foreslår ligefrem, at Københavns Kommune skal oprette et decideret flygtningecenter, der skal kunne rumme 2.000 flygtninge.

»Jeg synes simpelthen, det er latterligt, at København kan finde på at stemme imod at skulle modtage 200 flygtninge. Jeg synes, de skulle have fundet plads til at etablere et flygtningecenter, der kan rumme 2.000 flygtninge, for det kan Københavns Kommune godt bære,« siger Knud Kristensen.

Hans egen kommune er af Udlændingestyrelsen blevet pålagt at tage imod 109 flygtninge i 2016, og borgmesteren forudser uoverstigelige økonomiske problemer, når der skal findes boliger til flygtningene, ligesom der også bliver behov for at oprette busforbindelser, så de nytilkomne flygtninge kan få undervisning og komme på arbejde.

Det går ifølge Knud Kristensen hårdt ud over kernevelfærden i kommunen.

Socialdemokraternes politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen, mener, at kritikken er skudt helt forbi. Han peger på, at København allerede huser mange flygtninge og indvandrere. Alene sidste år modtog kommunen 500 flygtninge, der blev familiesammenført.

Lars Aslan Rasmussen mener, at fordelingsnøglen netop afspejler, at København gennem årene har været og fortsat er en magnet for folk med anden etnisk baggrund.

»Der er mange integrationsproblemer, der blev skabt, fordi vi ikke havde en ordentlig fordeling af flygtninge i 80erne og 90erne. Det er befriende, at der nu kommet en mere rimelig fordeling,« siger han.

Den københavnske politiker får opbakning fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører i Folketinget, Martin Henriksen (DF).

»Problemet er ikke, at København har sagt nej. Problemet er at flere af landets øvrige kommuner ikke har samme mulighed for at sige fra. Jeg synes, at alle kommuner burde gøre sig besværlige i forhold til at modtage og indlogere flygtninge, for så kan det være, at regeringen forstår, at den må gøre noget,« siger han.