Flere ansatte skal sikre tryghed på landets fødegange. Men det er ikke nok, mener Jordemoderforeningen.

100 flere ansatte på landets fødegange skal sikre bedre vilkår for fødende kvinder.

Det er blevet præsenteret med ny politisk aftale på fødselsområdet mandag.

Aftalen er indgået mellem regeringen, dens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne.

Jordemoderforeningen mener dog, at der er brug for dobbelt så mange årsværk, hvis der i fremtiden skal være garanti for, at en kvinde i fødsel altid vil blive mødt af en jordemor med ledige hænder, når hun tropper op på fødegangen.

- Vi har regnet os frem til, at der nærmere er brug for 200, siger Lis Munk, formand i Jordemoderforeningen.

Overordnet set er hun dog glad for aftalen.

- Jeg hæfter mig ved, at der bliver indført normeringer. Der kommer en anerkendelse af, at man ikke har det antal medarbejdere, man har brug for for at løfte den opgave, man ønsker på fødselsområdet, siger hun.

Med aftalen er der også afsat knap 80 millioner kroner over en treårig periode, der skal sikre en rekrutterings- og fastholdelsespakke. Den skal stoppe den medarbejderflugt, der især har præget fødegangene i hovedstadsområdet.

De 80 millioner kroner er øremærket til lokale initiativer. Her fremhæver Lis Munk, at det forhåbentligt kan blive til tillæg eller bonusser på jordemødrenes lønsedler.

Derudover giver aftalen alle førstegangsfødende ret til to dages barselsophold efter fødslen.

Samtidig håber Lis Munk, at de fødende i fremtiden vil kunne have en jordemoder ved sig under hele fødslen.

- I dag kan fødende godt risikere, at der hverken er en stue eller en jordemoder til dig, når du har brug for det. Og så ender man faktisk med at være alene en stor del af fødslen, siger Lis Munk.

Hos Mødrehjælpen mener direktør Ninna Thomsen, at det er positivt, at der i den nye aftale bliver sat ind med forbedringer, som giver mere tid for både de fødende og de ansatte.

Hun mener dog ikke, at det er nok.

- Selv om vi roser aftalen, er der ingen tvivl om, at det kun er første skridt. Ét er forholdene på fødegangene, noget andet er, at vi i Mødrehjælpen ønsker, at der også kom fokus på fødselsdepression, siger hun.

Mødrehjælpen mener, at alle regionerne skal screene begge forældre for fødselsdepression og tilbyde behandling.

- Det mener jeg godt, at man kunne have fundet plads til i aftalen, siger Ninna Thomsen.

Forholdene på landets fødegange var til stor debat sidste år. Her afdækkede DR og Femina blandt andet, hvordan fødsler var endt i akutte kejsersnit, fordi problemer under fødslen ikke var opdaget i tide på grund af travlhed.

/ritzau/