Ægteparret Colding må flytte fra deres ældrebolig, hvis boligydelsen forsvinder
Der er kun et par hundrede kroner tilbage på kontoen hver måned. Ægteparret Colding er folkepensionister, har arbejdet hele livet og er blandt dem, der har allermindst at leve for. Nye regler fra regeringen og blå blok betyder, at deres boligydelsepå 3.737 kr. gradvist forsvinder.
»Det her er så utrygt. Hvis vi mister boligydelsen, bliver vi nødt til at flytte. Jeg aner ikke, hvor vi skal flytte hen,« siger Jonna Colding (78).
I går eftermiddag førstebehandlede Folketinget forslaget om ændrede regler for boligydelse, der er en del af Finansloven for 2016. Et forslag som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, der betyder, at landets pensionister, handicappede og kontanthjælpsmodtager får deres boligstøtte kraftigt reduceret eller helt mister den. Det har vakt ramaskrig blandt ældreorganisationer, boligselskaber og oppositionen i Folketinget, fordi rigtig mange risikerer at blive sat ud af deres bolig.
Jonna og Jan Colding (80) flyttede ind i deres nybyggede ældrebolig i august 2013. På det tidspunkt havde de ikke råd til at sidde i det hus, som de havde arvet fra Jan Coldings mor. Lejligheden er på 79 m2. Men huslejen er på næsten 8.000 kr. om måneden, og det kan man ikke betale med to folkepensioner. Derfor får de i dag 3.737 kr. i boligydelse. Den mister de gradvist over de næste fem år.
Vi lever sparsommeligt
De har kun deres folkepension og lidt ATP at leve for. Det giver dem tilsammen 15.000 kr. om måneden efter skat. Når de faste regninger er betalt fra budgetkontoen, har de 6-7.000 kr. tilbage til mad, medicin, tandlæge, frisør, mobiltelefon mv., samt uforudsete udgifter.
»Vi lever sparsommeligt, køber billigt ind og kører kun lidt i vores 20 år gamle bil en gang i mellem. Men vi drikker hverken øl eller vin, går aldrig i biografen eller teateret, for det er der ikke penge til,« siger Jonna Colding.
Har arbejdet hele livet
Ægteparret kom begge på arbejdsmarkedet, da de var 16 år. Jonna kom i lære som damefrisør, og Jan kom i lære som bager og konditor. De har aldrig haft penge tilovers til en pensionsopsparing. De sidste år af deres arbejdsliv havde de en grillbar, og Jan supplerede med aftenarbejde på en lokal virksomhed. De har ingen børn, men lidt familie i Aarhus og en nevø i København.
»Der er ingen, der kan komme og hjælpe os. Og i øvrigt har vi altid sat en ære i at klare os selv. Vi er aldrig gået på kommunen for at få hjælp. Vi har aldrig fået en krone, men været med til at betale for, at andre har kunne få deres børn i børnehave og skole. Det er ikke rimeligt, at det nu igen er os og andre i samme situation, der skal rammes.
Nogen vil jo sige, at I trods alt har mere end så mange andre hver måned?
»Ja, det må de jo sige. Og ja, der er da nogen her, der har det værre. Der er beboere her, der må vente tre uger på at få et bad,« siger Jonna Colding.
