- Jeg er ikke kandidat til formandsposten. Det er det, jeg har gjort op med mig selv. Så må vi se, om der kommer flere kandidater inden næste fredag, ellers må vi se, om vi kan overtale Villy til at tage en periode mere, siger SFs finansordfører, Jonas Dahl på vej ind til SFs gruppemøde på Christiansborg tirsdag formiddag.
Jonas Dahl vil prioritere tiden til sin familie og lille datter. Han vil ikke kommentere de navne, der har været nævnt som mulige formandskanditater. Blandt andre sundhedsminister, Astrid Krag.
- Jeg tror, der kommer kandidater, men jeg vil vente med at komme med min kommentar før kandidaterne har meldt sig på banen, siger Jonas Dahl.
- Det kom meget bag på mig, at P (Pernille Vigsø Bagge) valgte at trække sig igår. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med hende, og er ærgerlig over, at hun ikke genopstiller.
- Men jeg har ikke haft tid til overhovedet at overveje den situation, og jeg synes også at det er rimeligt at en ny formand får mulighed for at give udtryk for hvem hun eller han vælger at støtte sig op ad i forhold til gruppen. Og det vil jeg også respektere.
Tror du, at der ligger noget politisk bag hendes beslutning?
- Nej, jeg tror, hun har truffet valget om at sige det nu, så der ikke skulle være polemik om den nye formand, siger Jonas Dahl.
Ida Auken er tilbage fra Grønland og deltager også i SFs gruppemøde tirsdag formiddag. Hun holder fast i sin beslutning om ikke at være kandidat til formandsposten.
På spørgsmålet om, hvad hun har fået for ikke at stille op som kandidat, svarede hun meget kort:
- DET var da et mærkeligt spørgsmål.



