Johannes flammende tale

Gæt hvem Johanne Schmidt-Nielsen gerne havde set sendt til Bloksbjerg

Som ventet blev Johanne Schmidt-Nielsens båltale på Vesterbro forvandlet til en brandtale mod regeringen og det skatteforlig, de har indgået med blå blok.

- Friheden er noget af det, jeg tænker på, når jeg står og kigger ind i Sankt Hans-bålet og synger Midsommervisen, indledte Enhedslistens dronning sin flammende tale på Enghave Plads i København. Præcis et døgn efter, at regeringen havde valgt at indgå aftale med Venstre og Konservative i stedet for liste Ø.

Foran et par tusinde begejstrede tilhængere holdt hun sin indignerede fane højt og fastslog endnu en gang, at det er slut med automatisk støtte fra Enhedslisten.

- Tilliden er væk, sagde Johanne med en stemmeføring, der ikke efterlod nogen tvivl om, hvem hun gerne så sendt til Bloksbjerg.

Johanne Schmidt-Nielsen havde faktisk skrevet en helt anden og mere Sankt Hans-agtig tale. Men den blev droppet i 11. time til fordel for hendes flammende vrede.
 

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her