To forsøg med jobpræmier til ledige har ikke fået flere i job. Det er spild af skattekroner, siger professor.

København. Til april udruller regeringen en ny jobpræmie for at få langtidsledige i job.

Men udsigten til en skattefri præmie oven i lønsedlen har ikke fået flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere eller enlige forsørgere i arbejde.

Det viser en evaluering, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, har lavet af to tidligere forsøgsordninger med jobpræmier.

Begge ordninger stillede en skattefri præmie på fire procent af månedslønnen - dog højest 600 kroner om måneden - i udsigt til ledige, der kom i job.

- Vi finder ingen tegn på, at der er nogen beskæftigelseseffekter ved ordningerne, siger professor Jacob Nielsen Arendt, der er programleder for arbejdsmarked og uddannelse hos Kora og står bag evalueringen.

Det er overraskende, da de fleste udenlandske erfaringer viser, at jobpræmier virker, fortæller professoren. Han kan ikke entydigt sætte en finger på, hvorfor det ikke også gælder i Danmark, men han har nogle bud:

- Det første, der stikker i øjnene, er, at præmien ikke er særlig stor. En anden årsag kan være, at ordningerne løb i nogle år, hvor efterspørgslen på arbejdskraft har været begrænset, siger Jacob Nielsen Arendt.

Han peger på, at vi i Danmark også har en relativt høj grad af indkomstkompensation for lavtlønnede, der bliver ledige. Det mindsker effekten af en økonomisk gulerod.

- Og endelig kan det være, at borgerne har andre barrierer - helbred, manglende kvalifikationer eller psykiske problemer - der gør, at de ikke reagerer på økonomiske incitamenter.

Spørgsmål: Kan man konkludere, at de penge, staten har brugt på de her jobpræmier, er spildt?

- Ja, det må man jo nok sige. Der er ikke noget, der tyder på, at det har gavnet de ledige.

- Formålet med at udbetale de her penge skulle jo være at få flere i beskæftigelse. Og det kan vi ikke se tegn på. Så det er mere eller mindre spildte penge, ja.

Trods den ringe effekt af de to jobpræmier er der en tredje på vej. Den giver langtidsledige ti procent af arbejdsindkomsten - dog højst 2500 kroner om måneden - i skattefri præmie for at komme i job.

Der afsættes 631,8 millioner kroner til ordningen frem til 2020. Men det er med Jacob Nielsen Arendts ord "meget usikkert, hvor meget man får for pengene".

- For selv de udenlandske studier, der viser en positiv beskæftigelseseffekt, er ikke nødvendigvis et godt regnestykke. Det kan godt være, man får flere i job, men det er en rigtig, rigtig dyr måde at få folk i job på, siger han.

/ritzau/