Blot timer efter søndagens nyhed om, at den tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) er død i en alder af 93 år, gik Joachim B. Olsen til tasterne for at lange ud efter Anker Jørgensen - for kort efter at trække i land.

Det skriver TV 2.



I en opdatering på Facebook, som nu er slettet, lød det ellers i første omgang fra Joachim B. Olsen:

»Now I know what a statesman is. He's a dead politician. We need more politicians.

Bob Edwards«.

Peter Hummelgaard fra Socialdemokraterne var hurtig med et screenshot af opdateringen, som du kan se herunder:



Ordene på engelsk, der er et citat fra radioværten Bob Edwards, kan oversættes til:

»Nu ved jeg, hvad en statsmand er. Han er en død politiker. Vi har brug for flere politikere«

Men allerede søndag aften blev opdateringen imidlertidig slettet og erstattet med en undskyldning - ligeledes på Facebook:

»Min sidste opdatering var en fejl. Undskyld!«, indleder Joachim B. Olsen og fortsætter med:

»Anker Jørgensen var utrolig sympatisk. Ingen tvivl om det. Han var folkekær. Han prægede sin tid og sit parti. Men som statsminister var han ingen succes. Det mener Socialdemokraterne jo heller ikke selv«.

Artiklen fortsætter herunder:



Søndag på de sociale medier reagerede flere politikere fra Christiansborg hurtigt med kommentarer om, at de fandt opdateringen upassende, skriver TV 2, der samtidig bemærker, at citatet fra Joachim B. Olsen er fejlagtigt gengivet.

Det korrekte citat fra radioværten Bob Edwards lyder således:

»Now I know what a statesman is; he's a dead politician. We need more statesmen«.

Anker Jørgensen blev Danmarks statsminster i 1972. Her efterfulgte han daværende statsminister Jens Otto Krag (S), som overraskende valgte at træde ud af dansk politik, dagen efter folkeafstemningen om Danmarks optagelse i  EF.

I 1973 mistede mistede Anker Jørgensen dog regeringsmagten ved det såkaldte 'jordskredsvalg', men generoberede statsministerposten allerede i 1975, hvor han sad indtil d. 3. september 1982.



Anker Jørgensen blev 93 år og sov stille ind søndag d. 20. marts 2016.