KØB PLUS!

Joachim B. Olsen: Håber du får caffe latten galt i halsen

Liberal Alliances Joahim B. Olsen lufter sin vrede over Margrethe Vestager.

Liberal Alliances kontroversielle kuglestøder Joachim B. Olsen har atter engang fået danskerne op i det røde felt. Denne gang over en knap så venlig hilsen til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)

- Så har alle de ineffektive og i forvejen møg forkælede snylter-kommuner fået endnu flere penge! Håber du får Caffe latten galt i halsen, Margrethe!

Sådan skriver Joachim B. Olsen på sin Facebook-profil onsdag aften. Hans vrede udsagn kommer efter, at regeringen og Enhedslisten tidligere på dagen blev enige om en kommune-aftale – en aftale som allerede er blevet døbt ’Robin Hood-aftalen’, da den tager penge fra de rige kommuner og giver til de fattige.

Kommunal 'Robin Hood-aftale' på plads

Og det er Joachim B. Olsen ikke tilfreds med.

- Der er i forvejen overudligning mellem de "fattige" og "rige" kommuner. Serviceniveauet er højere i de fattige kommuner end i de rige kommuner. Det er fuldstændigt absurd og uretfærdigt, skriver han på Facebook.

HVAD MENER DU OM 'ROBIN HOOD'-AFTALEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Afstemning

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har endnu ikke kommenteret Joachim B. Olsens udsagn på hverken Facebook eller Twitter. Tidligere på dagen udtrykte hun dog glæde over aftalen på begge de sociale medier.

- Aftale om justering af udligning med EL: mere rimelig social profil og 400 mill fra større byer til landområder. Glad!, skrev hun.

Vestager: Min drøm er et rimeligt system

Mens Margrethe Vestager altså endnu ikke har faret til tasterne, så har Joachim B. Olsens udmelding i den grad fået danskere op fra stolene. Nogle er enige med Joachim B. Olsen, mens mange er forargede over kuglestøderens udmelding og sprog.

- Du kunne lige så godt sidde på en bodega og komme med de udmeldinger, du kommer med der, lyder det i en af kommentarerne på hans Facebook-side.

Joachim B. Olsen satte sig også i efteråret i fokus, da han kom med nogle yderst kontroversielle meninger om fattigdom. Det skabte en kæmpe debat med ham selv og SF'eren Özlem Cekic i hovedrollen.

Så åbner Özlem fattigdoms- debatten - igen

HVAD MENER DU OM 'ROBIN HOOD'-AFTALEN? SKRIV DIN MENING I KOMMENTARFELTET HERUNDER