Kontanthjælpen er for høj, og vi har slet ikke råd!

Sådan lyder det kontante svar på spørgsmålet om kontanthjælpens størrelse fra manden, som i den grad var med til at sætte den offentlige forsørgelse og fattigdomsdiskussionen til debat i 2012.

For Joachim B. Olsen, folketingsmedlem for Liberal Alliance, er overhovedet ikke i tvivl om, at det er alt for meget, at en enlig mor til fire børn får 23.000 kroner i støtte fra det offentlige om måneden efter skat, når man regner børnepenge, fripladser og boligydelser med.

- Vi har simpelthen ikke råd til det her. Vi er ikke så rige, at vi kan tillade os at have så høje ydelser, og det bliver vi nødt til at forholde os til, siger han.



Kontanthjælpsdiskussionen blussede op igen onsdag aften, da Tania Niebuhr i TV Avisen fortalte, hvordan det er at leve på kontanthjælp som enlig mor til fire børn mellem tre og 12 år.

Hun får 13.700 kroner om måneden i kontanthjælp og dertil kommer boligydelse, børnepenge og fripladser i institutioner. Ifølge hendes egne oplysninger får hun 23.000 kroner om måneden efter skat i støtte fra det offentlige om måneden.

Og det, mener den liberale politiker, er alt for meget.



Joachim B. Olsen understreger, at han ikke kender detaljerne i Tanias sag og ikke ved, hvorfor hun er uden arbejde, men han hæfter sig ved, at kontanthjælpen i Danmark er højere end i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.

- Vores ydelser ligger betydeligt højere end i andre nordiske lande, og det skaber en række incitamentsproblemer. Vi er et at de lande i verden, hvor flest mennesker er på offentlige ydelser, siger han.

En kontanthjælpsmodtager får simpelthen ikke nok ud af at tage et arbejde, mener Joachim B, men han synes også, at kontanthjælpen skaber problemer i forhold til de mennesker, der rent faktisk har et lavt-løns-job:

- Det er simpelthen at gøre grin med folk. Dem, der står op hver morgen og arbejder 37 timer om ugen i et job, der måske ikke er det sjovest, de får simpelthen for lidt ud af det, siger han.



I hans øjne er kontanthjælpen nemlig med til at presse mindstelønnen op, den er skyld i vores høje skattetryk, den fastholder folk på offentlig forsørgelse og forhindrer, at en lang række lavtlønsjob i at blive oprettet.

- Man kan godt have en holdning til, at kontanthjælpen skal have en vis størrelse, men man bliver altså også nødt til at forholde sig til, at det altså har nogle negative konsekvenser.

- Det er vel for pokker bedre, at folk arbejder for de penge, de får. Det ville være bedre for alle. Ikke mindst for de børn, der vokser op i de familier og ser en mor og far, der ikke går på arbejde.

Men han indrømmer, at det er en svær pædagogisk opgave at reformere kontanthjælpssystemet.

- Det er et meget følelsesladet emne, og det bliver tit udlagt som om, at man er et ondt menneske, som vil folk det dårligt, fordi man vil sætte nogle ydelser ned, men der vil tage noget fra nogen.

29-årige Tania Niebuhr fra Brøndby fik julehjælp, så hendes fire børn kunne få en lidt bedre jul, men også skoleferierne kan være et problem for familien. Hvis hendes kontanthjælpsydelse bliver sat ned frygter hun, at det går ud over den årlige ferie, som i år gik til Tyrkiet med to af børnene.

- Skal man på 'den årlige ferie', når man er på kontanthjælp? Nej, det mener jeg faktisk ikke, at man skal. Så skal man blive hjemme og søge arbejde i stedet for at tage til Tyrkiet.

Ifølge tal fra Finansministeriet har en enlig som Tania Niebuhr et rådighedsbeløb efter udgifter til bolig og før eventuel egenbetaling til daginstitution (Tania Niebuhr har dog friplads) på cirka 239.632 kroner årligt svarende til 19.969,33 kroner om måneden. Disse penge skal dække øvrige regninger, husholdning, tøj, fritidsaktiviteter med videre.



HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ FACEBOOK