Parterne må selv finde en løsning, ellers må konflikten køre indtil lærernes kasse er tom, mener arbejdsmarkedsordfører hos Liberal Alliance, Joachim B. Olsen.

Lærerne og kommunerne må selv nå til enighed om en løsning på konflikten.

Sådan lyder meldingen fra Liberal Alliances politiske ordfører, Joachim B. Olsen (LA).

Lockout af skolelærerne - Holstebro

TV: Her er lærerne på vej til demonstration

»Det er bedst, at parterne selv bliver enige, så jeg mener, at konflikten bør køre, indtil en af parterne giver sig,« siger Joachim B. Olsen.

»Jeg ved, at det kan blive stærkt generende for danskerne - også for mig selv, der også har børn, der skulle have været i skole. Men den danske model er nu engang, at man forhandler sig frem til en løsning. Under alle omstændigheder slutter konflikten jo, når lærernes kasse er tom,« siger Joachim B. Olsen.

Partiet vil ikke tage stilling til hvilken af parterne, man holder mest med.

»Men umiddelbart kan jeg godt forstå KLs synspunkt om, at man vil have noget mere undervisning for skattekronerne,« siger Joachim B. Olsen.

ER DU ENIG MED LA I AT KONFLIKTEN SKAL KØRE TIL DEN BITRE ENDE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.