Jesper P. forsvarer sig: Min kritik er væsentlig

Jesper Petersen forsvarer sit udfald mod Annette Vilhelmsen og kalder sin kritik for 'væsentlig og nøgtern'

Det har vakt opsigt blandt Annette Vilhelmsens støtter, at SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, i mandagens udgave af Jyllands-Posten kalder det 'uholdbart', at Annette Vilhelmsens i foråret stemte blankt, da SFs landsledelse i foråret skulle give partiets ministre mandat til 2020-planen, skattereformen, førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen.

Flere har kaldt det under 'lavmålet', fordi Jesper Petersen vurderes som en af Astrid Krag mest loyale støtter.

LÆS OGSÅ: Top-SF'ere raser over Jesper Petersen på Facebook

LÆS OGSÅ: Flere tæsk til SF-ordfører: Pas dit arbejde, Jesper P.

Men Jesper Petersen mener ikke, at han har gjort noget forkert. Han kalder det tværtimod relevant at diskutere, hvilken holdning en måske kommende formand for SF måtte have til regeringens politik.

- SFs medlemmer har fortjent at vide, hvilken holdning Annette måtte have til regeringens politik. Allerede dengang vi havde diskussionen i landsledelsen i foråret, forklarede jeg Annette, at jeg ikke forstod hendes holdning og ikke delte den, siger Jesper Petersen til bt.dk og fortsætter.

- Det må være muligt at diskutere hinandens politik, uden at man får skudt personangreb i skoene. Jeg mener, at jeg i Jyllands-Posten forklarer det på en meget nøgtern måde, hvor jeg også kun kommenterer Annettes politik, siger Jesper Petersen.

Orienterede du Astrid Krag om dine udtalelser i Jyllands-Posten, inden det blev bragt?

- Nej. Jeg orienterede derimod Annette Vilhelmsen om det. Men jeg fik ingen respons på henvendelsen. og man kan desuden sige, at hun godt kendte min indstilling til, at hun stemte blankt i foråret.

Står du bag lækket til Jyllands-Posten søndag, hvor de kunne bringe historien, at Annette Vilhelmsen havde stemt blankt?

- Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg er stærkt imod læk fra fortrolige møder, og jeg har på adskillige gruppemøder måtte indskærpe over for folk, at det er uholdbart, at der er blevet lækket oplysninger fra vores gruppemøder. Jeg er også tilfreds med, at vores næstformand har bebudet en opsang til landsledelsen om læk fra fortrolige møder, slutter Jesper Petersen.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her