Flere Venstre-folk er frustrerede over udlændinge-politikken, siger Jens Rohde, der mandag var til sit første gruppe-møde hos De Radikale.

Venstres afhoppede profil Jens Rohde fortæller, at han absolut ikke var den eneste i Venstre, derer uenig i partiets skærpede udlændingepolitik. Han er bare en af de få, der indtil nu har taget konsekvensen af det og meldt sig ud af partiet.

Politik handler om at få mest muligt af sin egen politik igennem. Det kræver mod, benhårde diskussioner og styrke i forhandlingerne. Lørdag fik Venstres nu tidligere EU-parlamentariker Jens Rohde nok. Han er dybt uenig i de stramninger, Venstre-regeringen har gennemført på rekordtid, og han kunne ikke længere forsvare dem.

»Jeg har fået mail fra folk, der har takket mig for, at de stadig kunne se sig selv i Venstre. Jeg har mødt folk på gaden og i partiet, som ikke har kunnet genkende Venstres politik. Jeg har taget kampen, håbet på, at den gode vilje til klassiske liberale kerneværdier igen ville vinde. Og jeg kan konstatere, at flere og flere er enige med mig. Men til dem kan jeg kun sige, jamen så rejs dig op og sig fra. Jeg var træt af at agere enmandshær, fordi nogle mener, det er lettere at lade være med at protestere,« siger Jens Rohde.

Skiftedag

Mandag var dagen, hvor tidligere Venstre-politiker Jens Rohde blev budt velkommen af sin nye radikale folketingsgruppe. Lørdag meldte han sig ud af Venstre og ind i Radikale Venstre. Siden har han stort set ikke sovet, men kørt på med interview i døgndrift. Men morgenmødet hos De Radikale var en positiv oplevelse, siger han.

»De tog pænt imod mig med varme og åbne arme. De er åbne overfor flygtninge og også overfor partiflygtninge,« siger Rohde.

Han har erfaret, at hans modstand overfor regeringens udlændingestramninger ikke var velset i partitoppen.

’En sten på vejen’

»Da gruppeformand Søren Gade gik på tv og kaldte min exit for ’en lykkelig skilsmisse,’ så var det jo en ren tilståelsessag. De betragter min holdning som en sten på vejen, der nu er ryddet væk. Det er jo helt legitimt af Venstre.«

Er udlændingepolitikken pludselig blevet det, der afgør, hvilket parti man føler sig hjemme i?

»Ja, det er jo fordi, det rører ved helt centrale værdier. Jeg begræder, at frygten er blevet et våben for Venstre, for vi har altid været kendetegnet ved, at vi turde gå imod. Jeg blev i sin tid Venstre-mand, fordi Uffe Ellemann Jensen var den mest begejstrede EU-politiker i Danmark. Det er en selvstændig værdi for mig, at vi er en del af det europæiske fællesskab. Folk forstår ikke, at hvis vi skal håndtere flygtningesituationen, så er der ingen vej udenom et fælles EU-svar.«

Men et flertal i befolkningen støtter jo de stramninger, regeringen foreslår. Hvad har de misforstået?

»Jeg advarede som EU-politiker mod de stigende flygtningestrømme allerede i 2009 og 2011. Dengang blev jeg anklaget for at gå i min egen ’EU-boble.’ I stedet for at vise rettidig omhu dengang, så spiller regeringen i dag på frygt og kalder det en ’særlig situation.’ Hallo, vi har vidst det i flere år. Folk forstår ikke, aten fælles EU-løsning på flygtningeområdet ville fordele flygtningene i 28 lande i stedet for de otte lande, der modtager flygtninge i dag. Det er en fuldkommen naiv forestilling at tro, at vi kan løse det alene.«

Din beslutning om at skifte til De Radikale er vel ikke kommet over natten. Hvad gjorde udslaget?

»For mig handler det om, at når jeg går med mine egne børn i hånden og ser, hvad man byder flygtningebørn, så hænger tingene ikke sammen længere. Jeg vil gerne være med til at opbygge et stærkt radikalt hold, hvor vi som parti kan blive tungen på vægtskålen.«