Den mand, der førte an i oprøret mod Lars Løkke Rasmussen, har ikke fortrudt noget. Det ville også ligne ham dårligt. Venstres gavflab EU-parlamentarikeren, Jens Rohde, er nærmest kendt for at ’investere sig selv’, når han går efter det, han mener, er det rigtige.
Og efter nærmest at være blevet overfaldet af Venstre-vælgere, der udtrykte deres vrede over Løkkes bilagssager op til europaparlamentsvalget, var Rohdes analyse klar: Det var på tide at kræve Løkkes afgang og få partiets næstformand Kristian Jensen i spidsen for partiet.
Kritikken af Løkkes tøjindkøb, rejser og rygning var markant blandt partifællerne. Men oprøret slog fejl, og Kristian Jensen udfordrede alligevel ikke den udskældte partiformand på det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i Odense den 3. juni. I dag bakker Jens Rohde op om Løkke udadtil, men ingen kan være i tvivl om, at han stadig foretrækker Kristian Jensen som formand.
- Kristian er en, man kan stole på. Han er ordholdende og har dyder som flid og ordentlighed. Det er sådan, han og jeg er opdraget af Anders Fogh Rasmussen. Det, synes jeg, er gode Venstre-dyder. Jeg håber, at Lars forstår, at han har fået en enestående chance. Der er truffet en afgørelse, og fint, så vælger jeg at tro på det. Men jeg forventer så også, at der ikke kommer mere frem, siger Jens Rohde og antyder med et sigende blik, at han også har noget at have det krav i.
Det var en træt Jens Rohde, som dagen efter mødet i Venstres hovedbestyrelse i Odense satte ganske få ord på situationen. Den dag erkendte han, at ’oprøret var tabt’, men han ville hellere ’true med at blive i partiet end med at gå’.
I denne uge er Jens Rohde flyttet ind på det kontor, der bliver hans de næste fem år i Europa-Parlamentet. Han er lidenskabelig EU-tilhænger. I det hele taget er lidenskab vigtigt for ham. Ellers falder han sammen, siger han. Bliver doven. Men opgøret med Løkke var ikke en passion, det var en nødvendighed. Det handler om integritet og at kunne stå inde for det, han siger.
Nu sætter Jens Rohde for første gang ord på, hvordan han har det i Venstre i dag, og hvordan han oplevede krisemødet d. 3. juni.
- Aftenen var jo ubehagelig for os alle sammen. Men vi gjorde trods alt alle det, vi mente, var det bedste for partiet. Jeg har snakket meget med Carl Holst (formand for Region Syddanmark, red.) og Lars Krarup (borgmester i Herning, red.) om det hele. De støttede jo Lars Løkke. I dag er der ikke slået noget skår af vort venskab. Men det var da en ubehagelig situation, og det var ikke sjovt at stå over for Lars på den måde.
Hvordan var det for dig, at aftenen endte, som den gjorde?
- Vi var færdige kl. 1-1.30 om natten, og jeg skulle køre til Hamborg bagefter, fordi jeg skulle nå et morgenfly til Bruxelles. Jeg tænkte, at det nok var meget godt, at jeg skulle til Bruxelles. Jeg tænkte umiddelbart, ’nu tager jeg i eksil’, ha. Men hvad skal jeg sige? Jeg begyndte simpelthen at grine højt for mig selv i bilen, da jeg kørte ned ad motorvejen. Det var jo simpelthen for vildt, det, der var sket.
Men hvad var der at grine ad?
- Jamen, der var jo netop ikke noget at grine ad. Det var mere tragikomisk. Når man sætter en flyvemaskine i gang hen ad en startbane, så ved enhver pilot, at når man når et bestemt punkt og hastighed, så skal flyet i luften. I Venstre var vi langt ude over det punkt den aften. Flyet lettede bare ikke. Og alligevel stod vi alle og klappede til sidst, hahaha. Det tog mig godt nok lige noget tid at fordøje. Jeg sad tilbage med en følelse af, at vi lige med ét stod i et ingenmandsland.
Så hvordan kommer Venstre videre nu?
- Jeg forventer, at Lars sætter sig i spidsen for processen. Vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan, undervejs. Der er sat forbinding på sårene, men der skal knofedt til for, at sårene ikke springer op igen. Og Lars er om nogen manden, der har ansvaret for at drive den proces. Det er ham, der skal vise, at han er sin formandspost værdig i den her fase.
Har du talt med Lars Løkke siden mødet og fået renset luften?
- Jeg skulle have haft et møde med ham i sidste uge, men da skulle han til Tokyo. Men vi har fået sat et nyt møde i kalenderen.
Har du talt med Kristian Jensen siden?
- Ja, ja. Men alle de mellemregninger skal jeg spare læserne for, siger Jens Rohde afvæbnende og læner sig tilbage i stolen.
Men du har sat dig selv på spil for et menneske, der sprang i målet i sidste sekund-det må gøre ondt?
- Det er politik. Man må aldrig, aldrig tage tingene personligt. Det er dem, der tager tingene personligt, der skaber splittelse i partierne. Jeg var med, da Venstre blev bygget op fra 19 procent til 20 og 30 procent.
Det tager mange år at bygge op. Jeg har set partiformænd som Uffe og Anders, der har bygget Venstre op og så (knipser med fingrene, red.) tager det så lang tid at bryde det hele ned igen. Jeg har aldrig taget det personligt. Og jeg har altid kunnet snakke med alle bagefter. Sådan skal det være.
Kristian Jensen greb ikke magten, da han kunne. Er han en kylling?
- Nej, det er han ikke. Han vurderede jo tingene ud fra der, hvor han står. Han så det ikke som det rette tidspunkt. Det er hans valg. Når man er i politik, er man nødt til at spille en rolle i den virkelighed, man er en del af. Og så længe jeg er i Venstre, må jeg også arbejde ud fra de vilkår, der er.
Hvem er så din formandskandidat i dag?
- Jamen, vi har én formand, og det er Lars Løkke. Alt andet er ligegyldigt.
Men din begrundelse for at Kristian Jensen ville være en bedre formand for Venstre, står du stadig ved det?
- Ja og han er vores næstformand.
På de sociale medier har der været offentliggjort et billede af en gruppe venstrefolk klar til cykeltur. Som den eneste var Kristian Jensen iført tøj med Venstre-logo på, mens Lars Løkke, Carl Holst og de andre havde cykeltøj på fra Løkkefonden- Hvad tænker du om billedet?
- Jamen, det var Kristians eget valg. Han ville ikke cykle i tøj fra Løkkefonden, han ville køre i Venstre-tøj. Det er fair nok.
Så du har ikke tænkt, om han nu igen blev mobbet og kørt ud på et sidespor?
- Øh.....jeg fik fortalt, at Kristian selv havde sagt, at han ville køre i Venstre-tøj. Og så er det fair nok. Det må jo stå til troende, ha.
Så Venstre skal komme videre ved at give Lars en enkelt chance mere. Han får ikke to, tre eller fire chancer, og der må ikke komme nye ting frem i den proces, i skal i gang med?
- Ja, for der forestår et helingsarbejde. Tillid kommer ikke bare. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Der er en lang række mennesker, der har udtrykt mistillid til Lars.
Han er manden, der skal vise sig værdig til den chance, han får?
Han er manden, der skal vise, at han kan genskabe tilliden hos alle de mennesker, der rejste sig op den aften og sagde ’nu er det nok’. Også hos mig.
