En kulturminister kan sagtens tage til kulturelle arrangementer i lande, hvis styreform man er uenig i, lyder det fra kulturminister Marianne Jelved. Ingen skulle begrænse min rejselyst i en sådan situation, siger hun.

Det skabte voldsom debat på Christiansborg, da tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) sidste år valgte at tage til fodbold-EM i Ukraine på trods af, at flere lande havde meldt afbud på grund af Ukraines behandling af den tidligere premierminister Julia Timosjenko.

Men var det nuværende kulturminister, Marianne Jelved (R), der havde siddet ved roret i Kulturministeriet dengang, var også hun taget af sted.

Det siger hun ved de Radikales nytårsstævne, der i weekenden er blevet afholdt på Hotel Nyborg Strand.

- Kan kulturministeren deltage i idrætsbegivenheder i et land, hvis styre man er uenig i? Svaret er ja. Hvis man kan afholde idrætsbegivenheder i et land, hvis styre man er uenig i, så kan man selvfølgelig også deltage som tilskuer, også hvis man er minister. I hvert fald skulle ingen begrænse min rejselyst i en sådan situation, siger Marianne Jelved under en debat med Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF).

Kjærsgaard er dog mere forbeholden.

- Jeg tror, man skal passe på, hvad man vil lade sig bruge til i politisk sammenhæng, siger hun.

- Det må være en afvejning hver gang, og jeg synes ikke, at man kategorisk kan sige, at det er det, man gør.

Under debatten blev de to grand old ladies i dansk politik også spurgt til deres syn på EU.

Mens Marianne Jelved kalder EU en »fantastisk gave for Danmark«, mener Pia Kjærsgaard, at EU har »overskredet sine kompetencer«.

- Vi har fået skabt et samarbejde, der gør, at vi er i fuld gang med at løse fælles problemer til det fælles bedste, siger Marianne Jelved.

- Hvis ikke vi havde haft EU, og vi havde haft den finansielle krise, som vi nu er midt i, og som har ramt Europa rigtig hårdt, så havde det været endnu værre, hvis vi ikke havde haft EU, siger hun.

Pia Kjærsgaard efterlyser en diskussion af formålet med EU.

- Vi vil ikke ud af EU. Jeg ved godt, at der er rigtig mange, der håber, vi siger »ja« til det spørgsmål, men lad os tage en diskussion om, hvad vi vil med EU? Hvor meget vil vi lade os integrere? spørger hun og understreger behovet for, at de danske europaparlamentarikere arbejder for danske interesser.

- EU har i den grad overskredet sine kompetencer. Hvis man i 1972, da vi blev medlemmer af EU, vidste, hvad EU ville munde ud i, var vi aldrig blevet medlem af det fællesskab, siger Pia Kjærsgaard.

Debatten mellem den nyslåede kulturminister og den tidligere DF-formand var afrundingen på de Radikales nytårsstævne, der har fundet sted i weekenden.

SMS

Tophistorier

Trump i ophedet debat: Mit temperament er min fordel
Donald Trump mente selv, at hans temperament var en af de største fordele for ham. 

Trump i ophedet debat: Mit temperament er min fordel

Superliga-boss om klubbens dyk: Vi købte bevidst spillere der ikke var gode nok
Iblandt de spillere, OB købte i 2013, var Martin Spelmann (th) og Ari Skulason. Det fremgår dog ikke specifikt af bogen Fodboldbossen, om de var blandt dem, som OB købte, selvom de godt vidste, at nogle af spillerne ikke var gode nok.

Superliga-boss om klubbens dyk: Vi købte bevidst spillere der ikke var gode nok

Hun tog en selfie med vennens mobil: Da hun så billederne, ringede hun til politiet
Kirsty-Ann Barr troede ikke sine egne øjne, da hun fik fingrene i sin roomate og vens mobil.

Hun tog en selfie med vennens mobil: Da hun så billederne, ringede hun til politiet

35-årig og 51-årig dræbt i frontalt sammenstød: Teenager på hospitalet

35-årig og 51-årig dræbt i frontalt sammenstød: Teenager på hospitalet

Tog uskyldigt feriefoto af kæresten: Først bagefter opdagede han, hvad de to små piger havde gang i

Tog uskyldigt feriefoto af kæresten: Først bagefter opdagede han, hvad de to små piger havde gang i

Pinligt: Mascha Vang får hug for kærestens påklædning
Mascha Vang og Rasmus Jarlov - som han plejer at klæde sig...

Pinligt: Mascha Vang får hug for kærestens påklædning

Arild havde besluttet sig for at tage sit eget liv: Så ringede hans telefon
47-årige Arild Knutsen.

Arild havde besluttet sig for at tage sit eget liv: Så ringede hans telefon

Politiet advarer: Slet denne SMS omgående

Politiet advarer: Slet denne SMS omgående

Hitter på Facebook