Kulturminister Marianne Jelved kommer i mindretal i spørgsmålet om, hvorvidt den ulovlige patientdatabase DAMD skal slettes. Et flertal af Folketingets partier knægter et vigtigt princip, mener hun.
Det langstrakte forløb omkring den ulovlige patientdatabase DAMD har onsdag efterladt kulturminister Marianne Jelved og SR-regeringen (R) i mindretal i spørgsmålet om, hvorvidt databasen skal arkiveres.
Enhedslisten og SF har på falderebet fremsat et forslag, der vil forhindre Rigsarkivet i at gemme den ulovlige database, og det forslag er blevet mødt en kærlig omfavnelse af den borgerlige fløj, der enstemmigt bekræfter, at de vil stille sig bag forslaget.
Det efterlader i så fald Folketinget med en »interessant« diskussion, siger Marianne Jelved.
»Jeg synes, vi trænger til en diskussion i Folketinget, for det er et væsentlig princip, der her pludselig knægtes. Hvem bestemmer i så fald, om de forskellige registre, som myndighederne har haft, skal arkiveres? Data fra PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) eksempelvis, skal det være politikerne, der bestemmer, om de skal bevares, eller skal det være en uvildig myndighed som Rigsarkivet? Der er ingen tvivl om, hvad jeg mener,« siger Marianne Jelved.
DAMD består af fortrolige helbredsoplysninger fra 4,5 millioner danskere. Oplysningerne blev ulovligt indhentet fra lægernes journaler af Region Syddanmark, og de ansvarlige syndere fra regionen bebudede selv, at man var parat til at slette databasen. Så langt nåede man dog ikke, før Rigsarkivet meddelte, at man fandt databasen »bevaringsværdig«.
Og når Rigsarkivet melder sig på banen, bør politikere vige til siden, understreger ministeren på ny.
»Vi har en arkivlov, og den siger, at når alle offentlige registre og arkiver ikke skal bruges længere, så skal de afleveres til Rigsarkivet. Den lov går ind over alle love, eksempelvis persondataloven,« siger Marianne Jelved.
Hun mener samtidig, at det er afgørende, at samfundet arkiverer beviserne for de ulovlighederne, der bliver begået fra myndighedernes side.
»Det er derfor, vi kan skrive en historie om, dengang vi var slavehandlere på De Vestindiske Øer. Det er fordi, dokumenterne fra dengang er gemt. På samme måde vil vi arkivere databasen, hvis det har historisk værdi,« siger hun.
Ministerens har selv fremsat et lovforslag, der ville sikre, at databasen strengt taget ikke ville kunne tilgås de næste 230 år. Det er til det forslag, SF og Enhedslisten har fremsat deres ændringsforslag, der altså vil slette databasen helt. Lovforslaget førstebehandles onsdag eftermiddag i Folketinget.
