Efter 31 år som menigt medlem af Folketinget er Pia Kjærsgaard fredag steget op på formandsstolen. Men det var med modstand fra Enhedslisten, SF og de Radikale.

Trods offentligt luftede bekymringer om, at hun ikke vil kunne være upartisk og repræsentere hele Folketinget, indtog Pia Kjærsgaard (DF) fredag middag formandsposten på Christiansborg.

87 folketingsmedlemmer stemte for, 16 stemte imod og otte stemte hverken for eller imod - og dermed kunne Pia Kjærsgaard efter 31 år i Folketinget indtage formandsstolen til klapsalver og grin, da hun - måske af gammel vane - var på vej op på Folketingets talerstol og måtte guides den anden vej rundt til sin nye plads.

»Jeg vil bestræbe mig på at være hele Folketingets formand,« forsikrede Pia Kjærsgaard herfra med henvisning til især de røde partiers bekymringer for, hvorvidt hun efter en lang karriere på den politiske højrefløj vil kunne indtage den samlende rolle som hele tingets formand.

»At jeg efter 31 år i Folketinget nu har en anden rolle end tidligere, det ved jeg. Og jeg betragter hvervet som formand for Folketinget som en stor ære - en opgave, jeg er ydmyg overfor,« sagde Kjærsgaard.

Med udnævnelsen kulminerer karrieren dermed for den tidligere formand og stifter af Dansk Folkeparti, som siden 2012 har været værdiordfører og præsidiemedlem for sit parti.

»Jeg vil gøre alt for at være en god og retfærdig formand for alle partier. Enhver formand vil sætte sit eget præg på hvervet - det vil jeg også gøre på min måde. Men med den dybeste respekt for embedet.«

Da Lars Løkke Rasmussen (V) som nyudklækket statsminister pegede på Pia Kjærsgaard som ny formand, var det netop med fokus på hendes lange politiske karriere. Før DF-profilen fik hele blå bloks opbakning, fulgte et »uskønt« forløb, for at bruge den konservative partiformand Søren Pape Poulsens ord, med henvisning til, at Liberal Alliance krævede politiske indrømmelser.

Hovedpersonen selv fik torsdag udtalt, at hun ville blive valgt med fuld opbakning fra hele Folketinget - men knap havde hun udtalt ordene, før både Enhedslisten og SF slog fast, at de ikke havde tænkt sig at hjælpe hende op på formandsstolen.

De tvivler på, DF-veteranen kan indtage en upartisk, favnende rolle som formand. Ved afstemningen viste det sig, at heller ikke de Radikale ville lægge stemmer til valget af Pia Kjærsgaard.

»Hun har brugt et helt liv på at splitte,« lyder forklaringen fra Ida Auken (R) på Twitter.

Med et flertal bag sig i form af en samlet blå blok behøvede Kjærsgaard ikke opbakning fra rød blok, men Socialdemokraterne valgte alligevel at indstille hende til den prestigefyldte post, fordi man med politisk ordfører Nicolai Wammens (S) ord ønskede at følge traditionen om, at partierne samlet indstiller den kandidat, der er størst opbakning til - uagtet forskellige politiske ståsteder.

Med udnævnelsen er DF-stifteren blevet Folketingets første kvindelige formand, og hun får kun selskab af en enkelt mand i Folketingets Præsidium - nemlig Kristian Pil Lorentzen (V).

Derudover skal tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) være Pia Kjærsgaards højre hånd som 1. næstformand i præsidiet, mens Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix (Ø), bliver 3. næstformand - og dermed får den nye formand sig en næstformand, der ikke har peget på hende. Det sidste medlem af præsidiet er Mette Bock (LA).