Udenrigsminister Lene Espersen nærmest river sig i håret over, hvordan
hendes rejse til Kabul for to uger siden gik i vasken. Her fik hun
ikke lov til at flyve videre fra Kazakhstan, fordi hun fløj i et
almindeligt rutefly og ikke i et militærfly. Og hun nåede derfor ikke
frem til det planlagte møde med Hillary Clinton.
- Jeg har aldrig i mit liv været så frustreret, som jeg var der. Jeg
havde glædet mig ekstremt meget. Både til selve konferencen, hvor jeg
havde glædet mig til at være sammen med mine udenrigsministerkollegaer.
Og til det kvindemøde, som jeg havde aftalt at have sammen med Hillary
Clinton. Og så stod vi i Kazakhstan og måtte ikke flyve videre, siger Lene Espersen.
- Jeg
havde endda afbrudt min ferie for at deltage. Og så stod vi 12 timer i
Kazakhstan og en stor del af tiden i lufthavnen, hvor man venter på at
få lov til at rejse videre. Jeg var faktisk grædefærdig af frustration og vrede, da jeg kom
hjem. Siden har jeg fået en uforbeholden
undskylding, siger Lene Espersen til B.T.



















