- Jeg ville aldrig drømme om at have det stående på min kaminhylde. Jeg ville få kvalme hver gang, jeg gik ind i det rum, siger Per Stig Møller om et nyt værk af kunstneren Marco Evaristti.
Værket forestiller indgangen til kz-lejren Auschwitz og er lavet af guld, som ifølge kunstneren selv kommer fra guldtænder fra jøder, der døde i gaskamrene.
Per Stig: Uetisk
- Det er uetisk at bruge ofre på den måde. Han burde aldrig have fået lov at købe det guld. Ofrene fra krigen bør have lov at hvile i fred, siger Per Stig Møller.
Med Per Stig Møller har Danmark fået en kulturminister, der virkelig ved noget om kultur. Især finkultur.
Men han har ikke noget imod X Factor.
- To millioner mennesker tager ikke fejl. Jeg ville gerne have været der, men jeg var i Hedeby og diskutere placeringen af Istedløven, og det syntes jeg altså var vigtigere, siger han.
Han har kaldt et kunstværk af italieneren Piero Manzoni for noget 'lort'. Og ekskrementerne på dåse på Randers Kunstmuseum, som Manzoni solgte i 1961 til den aktuelle dagspris på guld, er ikke det eneste, han ryster på hovedet ad.
Den dyre lysstråle
- Den dyre lysstråle ned langs Jyllands vestkyst i 1995, der fejrede 50-året for Danmarks befrielse, brændte jeg ikke så kraftigt for. Mit sind er mere til noget varigt. Som Jellingstenen.
Jeg har ret til at sige min mening. Det betyder selvfølgelig ikke, at når jeg siger noget, så, bum, skal alle klappe hælene sammen og gå i én bestemt retning. Men man skal kunne tage pejling af mig. Hvad skal man ellers med en kulturminister.
Jeg har min personlige smag, og den er meget bred. F.eks. kan jeg godt lide de siddende figurer, Svend Wiig Hansen har lavet ved Esbjerg, som de sejlende kan se på lang afstand. Og Suste Bonnéns undervandsskulptur 'Agnete og Havmanden' i Slotsholmens kanal. Det er en god ide, der får én til at kigge ned.
Jeg er meget glad for Bjørn Nørgaards gobeliner. De er lavet til at kunne holde i flere hundrede år. På mine egne vægge hænger meget samtidskunst. Steffen Jørgensen, Helle-Vibeke Erichsen, Lise Malinowsky, Per Arnoldi.
I vinter læste jeg Morten Hesseldahls krimier, Rolf Bagger, Mathilde Walter Clark, Vilhelm Topsøe, og på mit natbord ligger lige nu Anne Marie Løns Sekstetten. Sidste år læste jeg Lotte Petris debutroman Den 5. Plage.
På min cd-afspiller ligger Anders Grøns musikstykker. Han spillede ved min søns begravelse. Musik skal passe til ens personlige situation. Jeg hører Mozart, når jeg er dybt deprimeret. Jeg er også en stor fan af musicals. Og jeg har både set Von Scholten og Mary Poppins, siger Per Stig Møller.
Som en fisk i vand
Selv om det ikke var med sin gode vilje, han blev flyttet fra sin elskede udenrigsministerpost, har han det som en fisk i vandet – ikke som en guldfisk i en blender – i sit nye ministerium. Han er nærmest løssluppen og har nemt til latter.
Men i kunsten skal der også være plads til det alternative og til skyggesiderne af livet.
- Den menneskelige ondskab og perversitet hører også med til kunsten. Menneskene er både gode og onde, og kunsten er ikke kun et spejl, der skal vise os i vores konfirmationstøj. Den skal også vise vores mørkeste sider.
Er det din mission at højne kvaliteten i kulturen?
- Ja, det er klart. Amatørene har deres plads. Det er en del af den folkelige kultur, og det er fint. Men den store kunst er ikke bare noget, man går ind fra gaden og laver. Det tager år at lave, siger Per Stig Møller.
