Rigspolitichefen skal først i høring, før en række japartier er klar til at godkende en særaftale om Europol.
København. Lederne af Socialdemokratiet, De Radikale og SF har i et fælles brev krævet en høring med deltagelse af rigspolitichefen og række højtstående embedsmænd, inden de vil være med til at indgå en aftale om det europæiske politisamarbejde Europol.
Dermed har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke umiddelbart et mandat, så han kan rejse til Bruxelles og lægge sidste hånd på en aftale med EU, som Danmark risikerer at ryge ud af.
Det skriver Politiken.
Ja-partierne mødes torsdag i Statsministeriet, og tilliden mellem dem er mildest talt til at overse.
Høringen skal kaste lys over, om dansk politi får en lige så god aftale om Europol, som den Danmark har i dag.
- Vi har behov for at få især rigspolitichefens vurdering af aftalen, som regeringen tilsyneladende har indgået. Det er ikke kun en politisk aftale, men i højeste grad vigtigt at få oplyst, om den politifagligt er god nok.
- Aftalen drejer sig både om registeradgang og politiets operationelle rum, hvor Europols taktiske og strategiske beslutninger træffes, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til Politiken.
Ifølge partiformanden har der stort set ikke været nogen kontakt mellem statsministeren og japartierne om Europol, siden et flertal af vælgerne sidste år stemte nej til at erstatte vores EU-retsforbehold med en tilvalgsordning.
Det betyder, at Danmark til maj ryger ud af politisamarbejdet. I stedet arbejder regeringen på at få en særaftale i lighed med Norge.
Rigspolitichefen må forklare, hvad politiet kan i dag som fuldgyldige medlemmer af Europol, og hvilke konsekvenser en særaftale får for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorbekæmpelse.
Det siger Radikales formand, Morten Østergaard, til Politiken.
- Vi skal have et klart overblik over, hvad det vil sige at få en mere eller mindre norsk aftale med Europol.
- Det første spørgsmål er, hvad det betyder for hastigheden, hvormed politiet får sine informationer. Det andet spørgsmål er, om det er det eneste, der ligger i aftalen, siger partiformanden.
Det er forventet, at regeringen ligger til at få en aftale om Europol, der er noget bedre end Norge, som står uden for EU.
Men i modsætning til i dag vil dansk politi ikke kunne søge direkte i Europols store database, som ordensmagten slog op i over 90.000 gange sidste år.
Det bliver ikke længere muligt for dansk politi at søge direkte hvert femte minut som i dag.
I stedet for en direkte dansk søgeadgang vil Europol ansætte forbindelsesofficerer, der får som særlig opgave at håndtere anmodninger fra det danske politi.
Det er uvist, om officererne kan placeres i København eller i Europols hovedkvarter i Haag - eller begge steder.
Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere ja-partiernes krav, skriver Politiken.
/ritzau/
