Islamisk Trossamfund får en måned til at tage afstand fra en række kontroversielle ytringer, der har forbindelse til trossamfundet. Sker det ikke, vil al samarbejde og dialog om antiradikalisering ophøre, mener et flertal på rådhuset. Trossamfundet varsler juridisk efterspil.

Islamisk Trosamfund har længe delt vandene på Københavns Rådhus. Men nu har et flertal vedtaget at stoppe al nuværende samarbejde og dialog med trossamfundet, hvis det ikke inden for måned tager afstand fra en række kontroversielle ytringer fra en række imamer.

Socialdemokraterne og den borgerlige fløj bestående af V, LA og K mener nemlig ikke, at trossamfundet helhjertet bakker op om demokratiske værdier, og har nu fremlagt en række eksempler, hvor trossamfundet ifølge politikerne bevæger sig over kanten. Det kan betyde, at samarbejdet om f.eks. antiradikaliseringsindsatsen vil ophøre.

Ifølge flertallet på rådhuset er trossamfundet og en række imamer, der har været inviteret til at prædike, gået over stregen flere gange. Et af eksemplerne er fra maj 2013, hvor Islamisk Trossamfunds ungdomsorganisation, Munida, revsede unge for at se X Factor:

»Det er haram, også når man kun kigger på det to-tre minutter. Hvad betyder haram? Det betyder, at Allah straffer én for det,« lyder det i en Youtube-video.

For Socialdemokraternes Lars Aslan Rasmussen var invitationen af den kontroversielle prædikant imam Haitham al-Haddad dog det springende punkt. Imamen accepterer ifølge de fire partier stening og mener, at jøder er efterkommere af svin og aber. Sidstnænvte har imamen dog selv benægtet at have sagt.

Mangel på demokratiske principper

På besøgslisten hos trossamfundets ungdomsorganisation har også Bilal Philips stået. En kontroversiel figur, der har omstridte holdninger til utroskab og homoseksualitet. Islamisk Trossamfund sagde senere, at de fortrød invitationen af ham.

»Vi vil give dem mulighed for at forholde sig til kritikken, og de vil få en måned til at tage afstand fra prædikanterne og deres ytringer. Hvis ikke de gør det, vil et flertal i Borgerrepræentationen stoppe samarbejdet med dem. Vi mener ikke, at de dermed lever op til demokratiske principper, som det danske samfund hviler på,« siger Lars Aslan Rasmussen og tilføjer, at Islamisk Trossamfund efter hans opfattelse ikke nyder så bred opbakning fra muslimer, som de selv giver udtryk for.

Venstres medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er enig.

»Det klinger hult, at vi bruger penge på at fremme demokrati og bekæmpe antiradikalisering, mens vi samtidig har Islamisk Trossamfund med ved bordet. De slår sig op på nogle holdninger, der på ingen måde er forenelige med selv en meget bred tolkning af demokratiske værdier. Hvis vi vil noget seriøst med det her samarbejde, må vi gøre det med nogen, der tager det alvorligt,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

En svær problemstilling

Den ophedede debat om Islamisk Trossamfund går langt tilbage. Under Muhammedkrisen rejste en delagation af muslimer tilknyttet trossamfundet til Libanon og Egypten, hvilket fik krisen til at eskalere. En handling, som Islamisk Trossamfund senere har beklaget. Efterfølgende er der flere gange dukket sager op, hvor trossamfundet har inviteret kontroversielle imamer til at prædike.

Men er det godt for kampen mod radikalisering at droppe samarbejdet med et trossamfund, som har tæt føling med dele af det religiøse miljø?

Det er en svær afvejning, mener Magnus Ranstorp, terrorforsker ved Forsvarshögskolan i Stockholm og frontmand for indsatsen mod radikalisering i Københavns Kommune.

»De skal holdes til regnskab, hvis de bruger deres platform til at promovere had og vold. Men samtidig er det også vigtigt, at man ikke straffer hele miljøet for, hvad nogle enkelte imamer har sagt. I kampen mod radikalisering må man også være indstillet på at have dialog med folk, som man ikke bryder sig om. Hvis man skærer al kontakt til organisationen, skal man ikke regne med at få deres hjælp til at nå unge mennesker, der er i fare for at blive radikaliseret. Det er en meget svær problemstilling,« siger Magnus Ranstorp.

Spørger man Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsminister i København, er der dog ingen afvejning at tage. Ifølge hende er det en stor fejl at stoppe samarbejdet:

»Jeg er glad for, at Socialdemokraterne og de borgerlige i første omgang har valgt dialogens vej, men jeg tilslutter mig ikke, at man truer en lovlig organisation til at svare, som man ønsker. Jeg er reelt bange for, at vi bliver forhindret i at nå nogle af de unge, der er i risikozonen for at blive radikaliseret. At få øje på den nye Omar El-Hussein. Eksperter er enige om, at man ikke skal sætte hårdt mod hårdt, og vi har allerede i forvaltningen en kritisk dialog mod trossamfundet,« siger hun.

Trossamfund varsler efterspil

Islamisk Trossamfund mener, at flere af påstandene fra de politiske partier på rådhuset er direkte injurierende og varsler et juridisk efterspil:

»For det første har Københavns Borgerrepræsentation fuld ret til at beslutte, hvem de vil samarbejde med, og hvem de vil ekskludere. Men det skal altid ske på korrekt grundlag. Vi kommer til at forfølge flere af de her sager, og de her citater vil blive gået efter juridisk for injurierende påstande. Det er en uhørt og ubegrundet dæmonisering, der finder sted. Det er grunden til, at Berlingske også var nødt til at indgå et forlig med Haitham Al-Haddad, betale en erstatning til ham og trække artiklen tilbage,« siger talsmand i Islamisk Trossamfund Imran Shah.

Det er korrekt, at Berlingske har beklaget og indgået et forlig med imam Haitham Al-Haddad som følge af en artikel 29. august om hans gæsteforelæsning hos Islamisk Trossamfund, oplyser ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tom Jensen:

»Men forliget angår alene én enkelt formulering i artiklen, som der ikke var dækning for at bringe, nemlig at Al-Haddad er kendt for at have hyldet Osama bin Laden. Der var ikke grundlag for en sådan påstand. Resten af artiklens indhold er ikke bestridt.«

Hverken jøder eller vold i tale

Imran Shah medgiver, at trossamfundet i år havde besøg af imam Haitham al-Haddad, der ifølge de fire partier, accepterer vold mod kvinder og mener, at jøder er efterkommere af svin og aber. Når Islamisk Trossamfund inviterer, beslutter trossamfundet, hvad talen skal indeholde. Ifølge Imran Shah blev der hverken talt om jøder eller vold mod kvinder. Temaet var derimod, hvordan man bedst hjælper syriske flygtninge til at blive en del af det danske samfund, lyder det fra talsmanden.

Kan du forstå, at medlemmer af borger­repræsentationen har svært ved at se de demokratiske værdier i, at jeres ungdomsorganisation udtaler, at man bliver straffet af gud ved at se X Factor?

»Så vidt jeg ved, så står der intet i Grundloven om, at man skal forholde sig til et musikprogram, og om det skal være udslagsgivende for, om man er tilhænger af det danske samfund eller ej. Demokratiske værdier handler ikke om, at man er for eller imod X Factor. Hvis nogle vælger at samarbejde med os om noget, som vi finder relevant at fokusere på eller ej, så hilser vi dem velkomne. Hvis nogle vælger at afbryde et samarbejde med os, så er det deres tab og ikke vores, fordi vores arbejde fortsætter ufortrødent søgende Guds Tilfredsstillelse.«