Tilfældet Lene Espersen dokumenterer, at kiks, koks og fejl får en særlig hårdtslående effekt, når nedturen først har taget fart. Selv om man umuligt kan klandre den danske udenrigsminister for, at Taleban eller andre fjendtligtsindedes angreb forhindrede hende i at lande med et privatfly og dermed deltage i den vigtige konference om Afghanistans fremtid, illustrerer sagen, hvor farligt det er for en politiker at tabe troværdighed.
At Lene Espersen i frustrationens hede kommer til at henvise til en ikke-eksisterende usbekisk ambassadør bidrager kun til det uheldige billede.
Da chancen for at mødes med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton i Kabul mislykkedes, gik Lene Espersen ikke blot glip af muligheden for at opbygge et nært forhold til den betydningsfulde kollega. Clinton og Espersen står side om side med den væsentlige politiske dagsorden om, at afghanske kvinders rettigheder ikke må gå tabt i kampen for fred, stabilitet og selvstyre i Afghanistan, og det siger sig selv, at en event med de to udenrigsminister i tæt personlig kontakt i det mindste kunne medvirke til at skabe et billede hos de hjemlige vælgere af, at Espersens fadæse tidligere på året ikke har forhindret hende i at skabe et godt forhold til Clinton.
Nu blev det missede møde og desperationen i det russiske luftrum i stedet historien, der mindede danskerne om Lene Espersens fejltagelse som ny udenrigsminister.
Fået tæsk nok
Det nye kiks, der i modsætning til aflysningen af at deltage i det arktiske topmøde, ikke er selvforskyldt, får ingen større betydning. Med målinger, der nærmer sig en faretruende halvering af tilslutningen fra før Espersens fadæse, har den konservative leder taget de tæsk, der er mulige.
Det er sjældent, at én enkelt fejl medfører så hård en straf, som det er sket i tilfældet Lene Espersen.
Poul Nyrup Rasmussen blev straffet for sin efterlønsgaranti, men tabte lige så meget magten, da han ikke var i stand til at forny og samle sit parti om blandt andet udlændingepolitikken.
Lars Løkke Rasmussen blev kritiseret hårdt for at prioritere familien frem for et vigtigt ambassadør-møde først på året - men sagen har slet ikke hængt ved, og statsministerens problemer skyldes nok så meget vanskeligheder med at komme med overbevisende politiske svar på de økonomiske udfordringer.
Fejl klæber
I tilfældet Lene Espersen er aflysningen af det første møde med Hillary Clinton blevet en fejl, der ikke bare klæber, men også definerer den konservative formand som en politiker, der ikke gik seriøst og ydmygt nok til opgaven. En næsten umenneskelig rejse- og mødeaktivitet siden har ikke kunne rette op på det billede, og sammenholdt med Espersens ikke-overbevisende greb som partileder, skal De Konservative være glade, hvis valgresultatet næste gang kommer op på forgængerens Bendt Bendtsens niveau.
Den dårlige nyhed for Lene Espersen er, at der ikke lige ligger politiske sejre og venter, som hun kunne profitere på og genvinde troværdigheden på. Hverken herhjemme eller på den internationale scene.
Den gode nyhed er, at bunden for hende må siges at være nået.
